JEPPE AAKJÆRS USUNGNE SANGE

Nu er det officielt! En af mine mentale livliner i det forgangne corona-år har været Jeppe Aakjær. Mens andre er begyndt at strikke, lave surdej eller lægge ny terrasse, er jeg gået på gådejagt i Aakjærs prosa. Jeg fortæller om det hidtil hemmeligholdte projekt i dette interview i Kulturen på P1 hos værterne Jesper Dein og Tore Leifer.

Vi kender Aakjær fra folkekære evergreens som “Jeg er havren”, “Sneflokke kommer vrimlende”, “Ole sad på en knold og sang” samt “Jens Vejmand”, der alle i dag er hvermandseje. Da jeg fik aflyst et halvt års foredrag på grund af corona, dykkede jeg imidlertid ned i hans breve, foredrag og erindringer og fandt, at hans prosa er et overflødighedshorn af lyriske udtryk. Jeg har nu pustet liv i en række af dem. 20 usungne sange er det blevet til – med skønne melodier af pianist og komponist Kristian Bisgaard.

Tilmed er der en bog på vej – endda på selveste Gyldendal! Den udkommer efter planen 14. oktober 2021. Du kan se forsiden og præsentationsteksten her:

Aakjær er mest kendt for sange som ”Jeg er havren” og ”Jens Vejmand”, men hans prosa rummer en overset skatkiste af ord og udtryk. Anette Prehn er taget på ekspedition i Aakjærs gamle breve, foredrag og erindringer og har fundet tekster og ord, som er kulturelt kasserede, fordi ingen længere læser dem. Gennem sproglig leg og med en dyb respekt for Aakjærs ånd, har Prehn pustet lyrisk liv i nationalskjaldens inderligste prosa og forfattet 21 nye sange. Måske har hun endda fundet de ”usungne sange”, som Aakjær så gådefuldt skrev om på sin gravsten? De nyskrevne sange giver os eksistentiel kraft og inspiration ved at minde os om almenmenneskelige fællestræk mellem tidligere og nuværende generationer. De viser også vej til en større sanselighed og kærlighed til naturen, biodiversiteten samt den jord, vi sammen bebor. Prehn fletter med nænsom hånd Aakjærs ord sammen med hendes egne – og reflekterer over deres betydning for vor tid inden for bogens tre overordnede temaer: Eksistensen, naturen og inspirationen. Alle bogens digte kan synges som fællessange, og læseren får adgang til demoer, så de let kan læres og tages syngende med ud i naturen. Genfortryllelsen venter lige om hjørnet. Med Aakjær som læremester.

Interview i 4-toget på Radio4 om “Usungne sange”:

Både i interviewet på P1 og Radio4 hører vi en del af den usungne sang “Så gik det gamle år”. Hør sangen her, indspillet og indsunget af Kristian Bisgaard.

HISTORIEN BAG

Tilfældet ville, at jeg i efteråret 2019 besøgte Jenle, Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem ved Limfjorden, og faldt over ordene “usungne sange” på Aakjærs gravsten. Aakjær havde selv forfattet ordene, da han lå dødssyg af den spanske syge i 1920.

”Her standsed de glade klange. 

Her sattes mit livsens mål. 

Det er asken af usungne sange 

der hviler i denne skål.” 

”Asken af usungne sange”. På den ene side virkede det åbenlyst, at Aakjær her refererede til de mange sange, han ville kunne have skrevet, såfremt og ifald han havde levet længere. På den anden side spurgte jeg mig selv, om det mon ville kunne lade sig gøre at finde “usungne sange” i uopdagede steder. Som for eksempel i hans prosa: i breve, taler og erindringer.

Når Aakjær nu åbenlyst ikke kan skrive flere sange selv, kunne da ord, udtryk og sætninger kombineres på nye måder og blive pustet til live – som naturlyrik i Aakjærs ånd? 

Aakjær blev heldigvis kureret og fik hele 10 år mere at leve i, inden han døde som 63-årig i 1930. Her fortsatte han ufortrødent med at skabe inderlig lyrik og skrive prosa på livet løs.

Læs: Artiklen fra Skive Folkeblad: “Forfatter puster liv i Jeppe Aakjærs usungne sange“

Hør: Interviewet med Anette Prehn om Jeppe Aakjærs “Usungne sange” i Kulturen på P1