Jeg giver is til 0.C!

”Det der er TYPISK 0. klasse. De bruger MEGET store ord, som de ikke forstår. De siger for eksempel: ’Du er min BEDSTE ven’, selvom de kun har leget med nogen i fem minutter. De siger det bare, fordi de godt kan lide personen. Sådan er man i 0. klasse. Ved de voksne slet ikke det??” Mine børn sidder på bagsædet og analyserer dagens indslag i P1 Orientering om Stolpedalsskolen i Aalborg.

I bedste gribbestil har Twitter-segmentet kastet sig over skolen efter besøget af Mette Frederiksen. Børnene i skolens 0.c har åbenbart hver uge besøgt et plejehjem under coronakrisen og sunget for beboerne. Det var naturligvis ikke dét, Twitter-kritikken gik ud på, selvom børnene også sang for Mette Frederiksen. Kort fortalt harceleredes der på Twitter over, at en 0. klassesdreng sagde ”en rose til en rose”, da han afleverede en rose til statsministeren, og at klassen i kor sagde: “Farvel, Mette Frederiksen, Danmarks bedste statsminister,” da statsministeren skulle gå.

Vi hørte indslaget med blandt andre skolechef Mads Jørgensen fra Aalborg kommune i bilen. Han fortalte, hvordan teamet omkring 0.c – så snart de havde fået bekræftet, at statsministeren ville besøge netop deres klasse – havde snakket med eleverne om ”hvordan tager man egentlig imod en statsminister?” Med det samme jeg hørte hans ord, ringede der en klokke i min hjerne.

Det er nemlig fuldstændig ”efter bogen” og “lige mine ord” – og helt i tråd med hjernesmart pædagogik – at man styrker elevers evne til at sætte sig i en gæsts sted. Typisk vil det være en forfatter – eller en vikar – der kommer på besøg i en klasse. Ved på forhånd at tale med eleverne om, hvad klassen kan gøre, for at gæsten bliver tryg og føler sig på hjemmebane, kan man øge elevernes empati, lyse relevante adfærdsstier op og mindske den ”fremtidståge”, der ellers let kan melde sig.

Siden 2015 hvor mine bøger Hjernesmarte børn og Hjernesmart pædagogik udkom og i massevis af foredrag på skoler siden da, har jeg konkret foreslået, at lærere og skolepædagoger styrker børns empati, sociale færdigheder og dannelse, ved netop at stimulere et sådant perspektivskift.

Så jeg må bare sige: Hvis dét nu skulle være en synd at sætte sig ind i, hvordan man kan få en gæst til at føle sig godt tilpas, så er jeg potentielt medansvarlig i Stolpedalsskolens “brøde”. Jeg vil dog foreslå præcis det samme i morgen, næste måned og næste år også, for empati og sociale færdigheder dumper sjældent bare ned fra himmelen … de skal trænes op skridt for skridt.

Læs også opslaget: Hvad kan vi lære af 0.c?

At teamet omkring klassen har brugt en masse krudt på at involvere børnene i at sætte sig i gæstens sted og tage elevernes forslag og idéer alvorligt er al ære værd. De har sikkert også skulle bruge en vis energi på at bevare amygdalaerne nogenlunde i ro – i lyset af det kommende besøg af statsminister, medier og PET. De har med andre ord formentlig haft alt muligt andet at lave end at lege “Djævelens advokat” og sætte sig i Twitter-brugere og statsministerens politiske modstanderes sted.

Vi, der har prøvet at være omtalt ivrigt i medier og på sociale medier, ved, hvor heftigt man bliver krydsklippet og bevidst misforstået for at blive en opsigtsvækkende historie. Man skal være knivskarp, insisterende og medieerfaren for at undgå dette. Der er ofte ingen interesse i at forstå den gode intention eller nuancerne bag.

Mon ikke mange skoler nu vil tænke sig om tre gange, inden de fremover siger ja til at få officielt besøg med mediedækning og i givet fald må få kommunens presseafdeling godt og grundigt ind over alle forberedelserne?

Lad os midt i alt dette håbe, at 0.c vil huske tilbage på besøget med æren og glæden i behold – i stedet for at føle sig tværet eller gjort små og dumme af voksenkommentarerne.

Jeg vil opfordre alle voksne på Stolpedalsskolen til at ranke ryggen og være stolte over, at I lærer jeres elever at tage varmt og udtryksfuldt imod gæster. Tag en dyb indånding eller to: En medieorkan af denne art varer et par dage endnu – og ingen siger, at I partout skal følge med i alle ytringer. Gå en tur i stedet for. Eller gå tidligt i seng. Det gode ved det er, at man ikke aner, hvad man går “glip af” derude.

Og til alle jer skønne elever i 0.c: Jeg giver is i morgen!! Jeres team har hermed lov til at købe is til jer allesammen i morgen tirsdag – eller snarest derefter, når det passer – og sende mig regningen bagefter. Mine børn beder mig i øvrigt huske at skrive, at det skal være STORE is (de siger, at skoler nogle gange finder på bare at købe pindeis ????).

Læs også opslaget: Hvad kan vi lære af 0.c?