I slutningen af juni blev jeg udpeget til formand for Det Nationale Stresspanel. Det har kastet forskellige interview af sig med journalister. I den forbindelse – og i forhold til hele måden vi diskuterer stress på – slår det mig, hvor dominerende ”væk-fra” temaet er i vores kultur. Vi taler i høj grad om dét, vi vil af med eller have mindre af, som disse eksempler viser:

  • Begrænse
  • Bekæmpe
  • Blive fri for
  • Bryde med
  • Brænde broen til
  • Dæmpe
  • Fjerne
  • Forlade
  • Have mindre af
  • Holde igen med
  • Holde op med at
  • Komme af med
  • Kontrollere
  • Lade være med at
  • Lægge bånd på mht.
  • Mindske
  • Minimere
  • Nedbringe
  • Slette
  • Slippe
  • Slutte med at
  • Standse
  • Stoppe med at
  • Styre mig ift.
  • Svække
  • Sætte en stopper for at
  • Styre
  • Tøjle
  • Undertrykke
  • Undgå at
  • Undlade at
  • Vil ikke
  • Viske ud

Også i forhold til vaneændring er ”væk-fra” en dominerende … vane. Det ærgerlige er blot, at den også er hjerneklodset; idet den får hjernen til at arbejde imod vores gode intention.

Hjernen er nemlig plastisk, det vil sige evigt formbar. Den ændrer sig efter, hvad vi bruger vores tid på, og hvad vi giver opmærksomhed til. Desværre ignorerer hjernen i vid udstrækning abstrakte ord og lyser i stedet det op, som er konkret og billedskabende. I en sætning som ”jeg vil holde op med at blive så vred”, lyser hjernen ordet ”vred” op, hvilket alene får os til at motionere på ”vredesstien”. I en sætning som ”vi skal mindske stress” er ordet ”stress” det eneste, vi podes med: Der mangler en hensigtsmæssig ”hen-imod” bevægelse.

”Væk-fra” kan sagtens og med fordel være en del af vores analyse. Men som strategi er den håbløs, for den gør det langt sværere at realisere det, vi rent faktisk ønsker. Derfor skal vi have masseret ind i vores offentlige samtale, hvor vigtigt det er, at vores sprog flugter med vores intentioner – i lyset af hjernens spilleregler.

Hvis vi vil have mindre negativ stress i samfundet, skal vi derfor spørge os selv: Hvad er der brug for at styrke, for at den afledte effekt bliver mindre stress? Svarene på dette spørgsmål kan være mangeartede. I panelet går vi et eftertænksomt efterår i møde – med interessante panelmøder med besøg af eksterne eksperter, der vover pelsen og giver deres bud på konkrete handlingstiltag, hvis afledte effekt sandsynligt vil vise sig på ”stresskurven” her til lands.

Desuden har vi i denne uge sendt en offentlig invitation ud, hvor vi særligt opfordrer forskere, best practice organisationer og praktikere, personligt berørte af stress til at indsende deres konkrete handlingsforslag på 1-2 sider eller minutter.

Invitation fra Det nationale Stresspanel – 28.8.18

Bemærk, at det kunne være dig – eller en du kender – så del meget gerne dette opslag i dit netværk. Panelet vil få fremlagt forslag, der lever op til denne ramme, og som sendes til stresspanelet@sum.dk

Det bør af bidragene fremgå tydeligt (1) hvilken konkret handling, der foreslås, (2) hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan, samt (3) hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem. Referencer til forskning og erfaringer fra ind- og udland er naturligvis meget velkomne og skal inkluderes i de 1-2 sider/minutter. Ønsket er konkrete forslag, der kan føres ud i livet, og som vil komme mange til gavn.

Forslag, som lever op til ovennævnte krav, vil indgå i vores drøftelser i panelet allerede fra møderækkens start i september 2018 og frem mod det sidste møde i panelet i december 2018. Sidste frist for indsendelse af forslag er den 15. november 2018.

Personligt må jeg sige, at jeg glæder mig overmåde meget over denne mulighed for at mobilisere de personer i Danmark, der har vigtig viden og erfaring, og som er villig til at identificere de konkrete ”hen-imod” handlinger, der i deres øjne vil kunne gøre en stor forskel i forhold til menneskers balance mellem ressourcer og krav (reelle såvel som opfattede). Den mentale sundhed skal styrkes. Lad os se mangeartede, realiserbare bud på hvordan!


Anette Prehn (1975) er iværksætter, videnskabsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler, og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at almindelige mennesker har gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: at lave fremragende og jordnær videnskabsformidling; i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Senest har hun fået udgivet HJERNEVENNER-serien, skrevet så man kan forstå og bruge den fra 10 år og opefter. Den første minibog hedder Stierne i hjernen og anbefales varmt af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær. Den anden hedder Bliv ven med hjernens amygdala og anbefales af professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen. Den tredje hedder Gør hjernen til en medspiller og anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017, Louise Klinge. Den fjerde Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard. Den femte Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen, mens den sjette Tag nye billeder med hjernen, anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens. Den syvende minibog Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer.Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Du kan også læse mere om Anette Prehns mission her.