💞 Fredensborg Slotskirkes Pigekor har takket ja til at indspille en af Kristian Enevoldsen og mine sange.

KOM, LÆG SANGEN I MUND er spiret af frø sået til fællessang i Vartov. Her slog det mig pludselig, at fællessangen fortjener en art “bordvers”; et overgangsritual, der stemmer sindet til den sociale situation. I disse år spirer en stadig stærkere forståelse frem af ritualers betydning – og af gentagelsens vigtighed i en hverdag, der går hurtigere og hurtigere. Et ritual virker sammenflettende, tryghedsskabende og beroligende for menneskers sindstilstand.

Vers 1-3 egner sig særlig godt til at blive sunget som indledning. Vers 4-5 er velegnede, førend man siger ”farvel og tak”. Som det høres af pigekorets smukke stemmer i videoen her, kan sangen sunget i sin helhed også nære varme, taknemmelige følelser omkring “fællesskabets bord”.

Noden er her, hvis I har lyst til at prøve den af derude: Kom, læg sangen i mund – Prehn-Enevoldsen

Samtlige offentliggjorte sange til Danmark, med tekst af mig og musik af henholdsvis Kristian Enevoldsen Rasmus Skov Borring findes her: www.hjernesmart.dk/sange-til-danmark

Tak til Sangcenter Nordsjælland for at forbinde os til pigekoret og til pigerne for smuk fremførelse!

☀️ Anette


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn