Husk sund fornuft i den digitale tidsalder – stresspanelets 4. anbefaling

Vi lever i en digital tidsalder. Med Stresspanelets handling 4 vil vi opfordre til, at vi husker den sunde fornuft med disse tiltag:

• Tilpas institutioner og myndigheders digitale grænseflader, så de respekterer borgeres søvnbehov og fritid.

Et eksempel på digital ufornuft: I dag er mange digitale afleveringsfrister fra uddannelsesinstitutioner sat ved datoskift, dvs. ved midnat. Det frister unge mennesker til at arbejde ”til kant”, hvilket er helt naturligt. Men det underminerer sandsynligheden for en god og tilstrækkelig søvn. Fra forskning ved vi, at der over tid er sket en reduktion i søvnlængden for børn og unge og en stigning i niveauet af træthed i dagtimerne blandt børn og unge. Nedsat søvnkvalitet øger risikoen for stress.

Interview med Anette Prehn fra TV2News 17.3.19 (transskribering)

Interview med Anette Prehn fra TV2 morgennyhederne 18.3.19 (transskribering)

Stresspanelet foreslår konkret, at man lokalt beslutter aflevering af elevopgaver f.eks. kl. 19 eller 20; dvs. et søvnvenligt tidspunkt, så krop og hjerne kan nå at geare ned, inden den vigtige søvn skal begynde. 

Forslaget om elevopgaveaflevering kom fra en borger ifm. at Stresspanelets invitation til befolkningen om at bidrage med konkrete handlinger til at knække stresskurven. Se Invitation fra Det nationale Stresspanel – 28.8.18

Vi foreslår også – mere generelt – at alle med ansvar for digital kommunikation tænker søvnvenlighed ind:

• Hvorfor skal vores unge mennesker f.eks. have at vide, om de er blevet optaget på en uddannelse eller ej kl. 12 om natten? Hvorfor ikke kl. 12 om dagen? 
• Hvorfor skal vi borgere modtage digital post i vores e-boks på alle mulige og umulige tidspunkter af døgnet. F.eks. fra SKAT kl. 21.59 en fredag aften, så man for alvor kan få spoleret sin hyggestund og måske gå en bekymret weekend i møde, førend man kan komme til at tale med et levende menneske mandag morgen?

Det giver ikke mening, og det er for os at se udtryk for digital ubetænksomhed. Men den gode nyhed er, at det er mennesker, der har magt over den her digitale kommunikation. Og at den kan tilpasses, så den bedre respekterer os som mennesker og vores biologiske behov. Vi er biologiske væsener, og det ophæves ikke, bare fordi vi lever i en digital tidsalder. 

Handling 4 fra Stresspanelet gør op med idéen om, at vi skal være konstant tilgængelige.  Og at den digitale kommunikation – og de digitale forventninger – til os skal være grænseløse. 

• Opfordring til skoler, uddannelsessteder, fritidstilbud, arbejdspladser, hjem og Folketing om at arbejde eksperimenterende og mere målrettet med distraktionsfrie rum for at fremme nærvær, fokus, koncentration, læring, præstation og respekt for hinanden.   

Del 2 af forslaget er en opfordring til, at vi rundt omkring i Danmark begynder at eksperimentere med mobilfrihed ifm. møder, læringsrum og samvær med andre.

Fast tilstedeværelse, særligt af tændte, personlige devices, træner ifølge forskningen menneskers hjerner op i at være konstant distraherede og fristede af de mange digitale exitmuligheder, som disse tilbyder. Vi kan ikke multitaske, selvom mange stadig tror, det er muligt. De facto ”går man fra” opmærksomhedsmæssigt, når man tager mobilen op – eller tjekker computer, tablet eller lignende. Dette har betydning for både koncentrationsevne, impulskontrol, indrestyring og udfoldelsen af sociale færdigheder i det fysiske rum, man befinder sig i; herunder på empatien og respekten for hinanden, hvilket ultimativt kan skabe en kultur, hvor man oplever mindre psykologisk tryghed i samværet med andre og en større oplevet ensomhed.

Hjernen er plastisk, det vil sige formbar og konstant foranderlig. Den ændrer sig efter, hvordan den bruges. Derfor har det direkte betydning for udviklingen af hjernen, om vi giver plads til f.eks. lærings- og møderum uden eksterne distraktioner, eller om vi i princippet kan blive forstyrret eller fysisk mindet om alt det andet, vi kunne have lavet i stedet. Fordybelse kommer ikke af sig selv, når man fjerner digitale distraktioner, men den undermineres effektivt, når den digitale kanal altid er åben og en digital exit er mulig.

Det kan ikke nytte noget, at vi fortsætter med at tænke: ”Jeg har RET til at have min mobil tændt når som helst og hvor som helst. Problemet er, at hvis alle betragter det som en individuel ret, så bliver summen af det en kakofoni af forstyrrelser og distraktion og underminering af de relationer mellem mennesker, der er så afgørende for vores mentale sundhed. 

Vi har en særlig opfordring til Folketinget om at gå forrest og eksperimentere med mobilfrihed ifm. deres møder. Både i Folketingssalen, til udvalgsmøder, til gruppemøder osv. Det kunne f.eks. bestå i, at man for hver times møde har 45 minutter offline, hvor man spiller sammen på en fokuseret og respektfuld måde, hvorefter man bruger 15 minutter til at pleje sine digitale forpligtelser. 

Vi skal huske på, at Folketingets politikere sidder der for at behandle lovforslag og beslutningsforslag; at tjene Danmark. Ikke for at sidde og pleje deres egen brandingbiks og markere sig på Twitter i tide og i utide. Mange politikere har i øvrigt mange holdninger til f.eks. skolers mobilfrihed for at styrke elevers fokus og læring. Det er kun ret og rimeligt, at de går forrest selv. 

Læs TV2’s korte artikel om forslaget her

Stresspanelet har foreløbig lanceret fire af i alt 12 anbefalinger. Her finder du:

• den 3. anbefaling om styrkelse af børn og unges livsmestring, 
• den 2. anbefaling om bl.a. “forventet utilgængelighed” når medarbejderne har fri og
• den 1. anbefaling om ForældreIntra og obligatoriske digitale strukturers krav til mennesker.