Hjerneforskning får ledige i job

Jeg er glad for at kunne bidrage til denne succes i Silkeborg Kommune. Som KL skriver, er det oprindelige projekt – som nu er blevet en fast del af kommunens indsats over for ledige, socialt udsatte borgere – designet af mig med afsæt i de hjernesmarte indsigter og metoder, og det giver SÅ god mening at høre om, hvor dybt det rører og hjælper de ledige. I modsætning til så mange andre indsatser overfor ledige, som har fokus på at fjerne problemerne i den lediges liv, har denne indsats til formål at bygge den ledige op – gennem indsigt i, hvordan hjernen fungerer. Det er en stor fornøjelse at samarbejde med både sagsbehandlerne i Gør hjernen til en medspiller – og med deres ledere: Dygtige, etiske, reflekterende og handlekraftige mennesker, som hver især spiller en nøglerolle for, at indsatsen virker!

Du kan læse om historien bag “Gør hjernen til en medspiller” her, og du finder også interview med en række ledige, som har haft stor værdi af at lære hjernens spilleregler at kende.

Senest sad jeg med ved en samtale mellem en sagsbehandler og en mand på 26 år, Per, der aldrig rigtig har været i arbejde. Da han så mine seneste minibøger på 24 sider i Hjernevenner-serien lyste han op og udbrød: “Hvor fedt! Jeg har intet læst siden ‘Søren og Mette’ men de der kan jeg godt overskue.” Han omtalte sig selv som havende både ADHD, en depression og en eksistentiel krise – men samme aften kastede han sig over de to (første) minibøger – og læste dem to gange hver. Han skrev derefter til mig:

“Hej Anette! Tak for god snak i dag. Har læst begge bøger, og var vild med dem! Det bliver forklaret på en fantastisk god måde. Jeg kunne faktisk allerede mærke lidt ro i maven, fra før jeg læste bøgerne, til efter jeg læste dem. Ret fantastisk! Har allerede vendt en negativ reaktion til en mere “det går da nok” reaktion hele to gange i aften. Glæder mig til kursus, og til at læse flere bøger!”

To uger senere skrev Per til mig: “Minibøgerne bor under min hovedpude. Jeg kan stadig mærke en væsentlig forskel, fra om jeg får læst dem eller ej. De hjælper mig stadig godt, de dage jeg får dem læst. Det tager jo ikke længe, og min hjerne kommer sgu hen på et godt sted imens!”

Noget af det jeg lægger stor vægt på, når jeg skriver mine bøger og taler med/til mennesker, er, at de er HELT NORMALE! Utrolig mange mennesker oplever at blive stemplet af andre – og de stempler sig selv. Forleden lyttede jeg med til en samtale med en anden ledig mand, som er så skamfuld over det, han IKKE har opnået i sit liv, at han undlader at kigge sig selv i øjnene, når han børster tænder! Skam og skyld og selvkritik kan så hurtigt optage vigtig kapacitet i hjernen; kapacitet som vi med fordel kan bruge på noget andet. Når man først begynder at føle sig “unormal”, “syg”, “mærkelig” eller lignende, bliver ting endnu sværere. Tilmed slår bekræftelses-skævheden til, og hjernen begynder at lede efter alle de gode grunde til, at vi har ret i vores (selv)dom. Hvis vi i stedet forstår, at hjernen i nogle perioder kan have en lidt overfølsom amygdala – og at denne kan beroliges – står vi pludselig hver især i en meget mere handlekraftig position.