Vidunderlig modtagelse af “det syngende menneske”

Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed er nu udkommet. Jeg er overvældet over den varme modtagelse af bogen af bl.a. koryfæer som Per Schultz Jørgensen, Lisbeth Smedegaard Andersen og Mads Bille, af lektørudtalelsen og af skønne læseres anbefalinger fra hele landet.

Per Schultz Jørgensen, Professor emeritus i socialpsykologi: ”Det syngende menneske er en fantastisk bog, der forbinder og forener og gør det med viden, poesi, ord og toner. Den er et forsvar for fællesskab, nærvær og sociale møder og tilbyder mange forskellige veje til oplevelsen af forbundethed. Anette Prehn har skrevet en klog bog, fyldt med vise ord, og hun formidler inspirerende med en klangbund af livsmod. Prehn forbinder sociologi, socialpsykologi, hjerneforskning og – ikke at forglemme – sine egne vigtige livserfaringer, fx at det er i de gode tider, at man lærer alt det, man skal bruge, når det er op ad bakke. Det syngende menneske sprudler af social opfindsomhed og forslag til at bryde ud i sang – og den rækker i den grad ud til sin læser med både tekst og noder, lige at gå til. Musikalitet møder menneskelig indsigt, varme og sociale toner – meget inspirerende!”

Sofie Plenge, kultur- og sundhedsdirektør, Vejle kommune: ”Anette Prehn leverer i Det syngende menneske både en spiddende samtidskritik og en kogebog til kulturproducenters bidrag til nogle af de helt store dagsordener: sammenhængs- og handlekraft, mental styrke og sundhed, et demokratisk fællesskab. Med sangen som redskab og samtalestarter minder hun om det ansvar, der ligger hos os, der har nøglerne til de kulturelle arenaer. Har vi et skarpt nok blik for, om vi sætter scenen for en forbundethed, der nærer håb, tillid, mod og handling? Bogen bør læses på biblioteket, i musikskolen, på teatret, i korene, på skoler, efterskoler og højskoler samt alle andre steder, hvor vi i det store og det små kan nære refleksion og dialog på tværs af generationer, baggrunde og livsvilkår. Prehns sange er begavede, rørende og tankevækkende og hendes pointer kan tåle at blive læst på tværs af den kulturelle sektor.”

Lisbeth Smedegaard Andersen, teolog, salme- og fællessangsforfatter: “I Det syngende menneske viser Anette Prehn, hvordan hjernens ’stier’ stimuleres, når vi synger, og hvordan sangens indhold kan hjælpe os til både at træde nye stier op og holde gode stier åbne og farbare. I en digitaliseret verden, hvor evner som empati, nærvær og opmærksomhed er truede, og hvor mange børn tilbringer deres dag i et kunstigt univers, kan sange være med til at bryde isolationen, lære os at se og sanse naturen og vores omgivelser, ligesom de kan bygge bro mellem generationerne. Anette Prehn har en imponerende viden i både filosofi og hjerneforskning og giver med udgangspunkt i egne sangtekster med mange gode og overraskende udtryk og rim eksempler på, i hvor høj grad vi griber ind ikke bare i hinandens liv, men også i naturens og dermed i hele klodens fremtid. At synge giver livsmod og håb, og når vi synger sammen, styrker vi vores fælles værdier og indsynger nye.”

Heidi Kudahl, udviklingschef, Sangens Hus: ”Anette Prehn peger i bogen Det syngende menneske på sangen som en vej til en ny forbundethed, en slags genfortryllelse hvor vi både mærker og bemærker den verden, vi er i, og vælger at handle bevidst og hensigtsmæssigt. Dermed kobles fællessangen til samfundets foreliggende opgaver. Et spændende bud på hvorfor vi (også) skal synge – og en god hjælp i forhold til de udfordringer vi som personer, grupper og samfund står overfor.”

Mads Bille, direktør i Sangens Hus: ”Det syngende menneske er et intelligent og læseværdigt inspirationskatalog om, hvordan fællessangen kan kvalificere det enkelte menneskes liv og i et større perspektiv forstås som et aspekt af folkesundheden. Bogens kerne udspringer af to, aldrig direkte citerede udsagn: Bibelens, ’Det er ikke godt for mennesket at være alene’ og 1600-tals digteren John Donnes, ’No man is an Island’. Anette Prehn er grundlæggende interesseret i, hvordan vi som individer kan udvikle vores evne til at være en del af verden, af samfundet og af fællesskabet i ordets mest mangfoldige betydning. Prehn samler denne bestræbelse i ordet ’forbundethedstræning’, og jeg kan varmt anbefale hendes positive, klart tænkte og velformulerede bog om, hvordan fællessang kan være modgift i en tid, som er præget af angst, ensomhed og eksistentiel rådvildhed.”

KULTUREN I P1-INTERVIEW: “Fællessang. Det syngende menneske”

ARTIKEL: “Anette Prehn: Fællessang er ikke kun rart – det er nødvendigt”

LEKTØRUDTALELSE:

I juni måned efterlyste jeg på på min Facebook-side medlæsere, der ville give feedback på manuskriptet og komme med konstruktive ændringsforslag. Jeg var så privilegeret at mere end 120 mennesker meldte sig, selvom opgaven var med kort varsel at læse et manuskript på over 200 sider og skrive feedback – på lidt over en uge. Af disse valgte jeg en alsidig gruppe, der fik invitationen til at give “hudløs ærlig feedback”, og som efterfølgende skrev om Det syngende menneske:

Michael Heiselberg Flarup, skoleleder, Brattingsborgskolen, Viborg Kommune: ”Det syngende menneske er en vidunderlig bog, der beskriver dele af samtidens udfordringer med forbundethed, og her tilbyder Anette Prehn en vej ved at sammenflette hendes store viden om hjernens spilleregler, menneskelig adfærd og musikkens særlige evner til at skabe forbundethed i os selv og mellem mennesker. Det er en fornøjelse at læse sig gennem emner, hvor vi møder personlige skildringer, faglig viden og konkrete muligheder for at træde nye stier op både hos os selv, men også i hverdagen om det er i fællessang på en skole eller i en større virksomhed. Det kan være fristende at spørge hvorfor man skal være et syngende menneske, svaret ligger gemt i denne bog, men hvis der skal gives et hint, så vil det være, at vi som de kulturskabte væsner vi er bør gribe den musikalitet vi er forbundet i og gøre den til ens større dele af et hyperkomplekst samfund.”

Lise-Lotte Heindahl, HR-konsulent og korsanger, Nyborg: ”Denne skønne bog vækker et sanseunivers i mig. Jeg er ellers et rationelt ’hovedmenneske’, og der er ikke meget, der spontant åbner op til mit hjerte og kobler hovedet fra. Sjældent sker det, når jeg læser, men Det syngende menneske åbnede umiddelbart op, og jeg har glædet mig som et barn til hver gang, jeg havde en lille stund til at fortabe mig i den. Jeg bliver allermest grebet af de utroligt smukke sangtekster. Jeg føler mig genkendt, og indimellem må jeg fælde en tåre over, at de så præcist kan sætte ord på det, jeg føler. For eksempel i ’Alt småt bliver stort med dig’, ’Det bedste jeg lærte’ og ’Måneskinsvandring’. Jeg får nye indsigter, når Anette Prehn kombinerer og tydeliggør sammenhængene mellem naturvidenskab, sociologi, filosofi og poesi, krydret med egne eksempler – balancen imellem dem er meget fint ramt. En meget vedrørende, aktuel og gribende bog. Jeg har lyst til at dele den med hele verden.”

Anne Mette Vennegaard, organist ved Gug kirke og dirigent for Hjørring Kammerkor: “En fagbog, en sangbog eller en personlig fortælling? Det syngende menneske rummer alle tre elementer. Det er spændende at møde Anette Prehn som sangskriver, og jeg har stor respekt for hendes ærinde; at forny fællessangen og gøre den livsopbyggende i vor tidsalder, som alternativ til en bagudskuende fællessang, der genkalder sig ”mindernes verden”. Bogen genopdager taknemmeligheden for både stort og småt – et noget overset begreb i dagens Danmark, hvor vi let kommer til at fodre ”det indre brokkehoved” unødigt. Min læsning har inspireret mig til at give mit eget arbejde med fællessang et eftersyn med hensyn til nutids- og fremtids-relevans.”

Hans Henrik Pedersen, tidl. skoleleder, musiker og femdobbelt bedstefar, Ringe: “Det syngende menneske er en bog, der er meget dyb, tænker bredt og er klar i sin argumentation. Jeg var oprigtigt grebet fra start til slut og måtte genbesøge flere passager for at få perspektiver på plads i forhold til mit eget liv. Når man har beskæftiget sig med fællessang hele sit liv og er optaget af at gøre en forskel, er bogen en gave. Anette Prehn går med bogen forrest i værdikampen for det gode liv, vores uundværlige fællesskaber og kampen for kloden – intet mindre! Med sit digteriske talent, sin dybe forståelse af vores livsbetingelser og allieret med talentfulde komponister har Anette Prehn skabt en perlerække af sange, der løfter fællessangen til nye højder og perspektiver, så hvert eneste menneske kan gå ud og gøre en forskel for en bedre verden. Tak!”

Randi Munkholm, fagkonsulent, Fredericia: ”Anette Prehn skriver med en indsigt, der er ret unik. Hendes intention om at vække associationer og stimulere læserens erfaringer rammer plet. Man oplever som læser, at hun ‘kender’ ens måde at tænke på og ved, hvad der betyder noget for den enkelte. Det er godt gået at skrive en bog om forbundethed, der også får læseren til at føle forbundethed med forfatteren. Jeg har normalvist svært ved at blive rørt, og film andre græder til rører mig ikke, men historien om den demente dame og pigen i koret ramte mig virkelig. Bogens sange er et fantastisk bidrag til den danske sangskat; de går lige ind i sjælen. Det syngende menneske er en bog, alle forældre burde læse og have stående på boghylden. Lad os synge det ud i kor: Vi er forbundet på kryds og tværs, Mennesker behøver mennesker!”

Louise Guldsten Laursen, skolepædagog, sangskriver og korsanger, Dollerup Bakker: ”Halvfyldte kopper. Georg Floyd. Corona. Og pigens tårer på plejehjemmet. Jeg er betaget af Anette Prehns evne til at få Det syngende menneske til at være så nutidig, vedkommende og relevant. Bogen minder os om, at vi i den grad trænger til mere fællesskab i nutidens samfund, og at fællessang er en vigtig vej. Når vi synger sammen, lærer vi at behovsudsætte, tage hensyn til andres ønsker, følge flokken, mærke hinanden, være til stede i nuet osv. Flere knækker i dag af det enorme pres og den store søgen efter at være et glansbillede; den bedste, smukkeste og dygtigste. Anette Prehn stimulerer både faglig og menneskelig refleksion og udfordrer med sine sange vores pudderfarvede, Instagram-venlige versioner af livet, vores dogmer om perfekthed og statussymboler samt vores stræben efter konstant at rykke op på den sociale rangstige.”

Sabine Gad Aabye, musik- og dansklærer, Jels skole: ”Anette Prehn har begået en enestående og dejlig bog, der smitter mig med en stor følelse af forbundethed på mange planer. Her er endelig en bog, som tager læseren i hånden ind i en verden, hvor sang og musik er en given faktor. Det syngende menneske kan åbne fleres øjne for styrken i at være en del af noget, der er større end os selv. Kombinationen af lyrik og sagprosa er fabelagtig. Bogen er et kærkomment “statement” i den tid, vi står i lige nu. Tillykke med genopfindelsen af forbundethed. Vi har virkelig savnet det, og manglet det! Anette Prehns blik på fællessang som en socialtransformativ arena, er jeg ret vild med. Det udfordrer min opgave som morgensangsarrangør på nye måder og tilfører perspektiv. Det syngende menneske giver i det hele taget musiklærerfaget og sangen en ny og meningsfuld plads i vores kultur.”

Helle Bjerregaard, pædagogisk konsulent, Rødovre: ”I Det Syngende Menneske får fællesskabet omkring fællessangen et tydeligt begreb: forbundethed. Bogens sange giver poetiske blikke på nutidens udfordringer og løsninger. Den kobler vellykket hjerneteori, sociologiske perspektiver, vedkommende fortællinger og Anette Prehns egne sange. Et livsklogt tidsbillede, der er en oplevelse at læse! Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal synge sammen med andre, og til at mærke forbundetheden.”