I såvel FLIP-metoden som i nogle af mine sange til Danmark bringer jeg “astronautens blik” på bane, men hvad betyder det egentlig?

12. januar 2020 var jeg gæst i P2-programmet “Stines søndag” med fokus på fællessang. I interviewet med vært Stine Rosengren refererede jeg til “astronautens blik” og fortalte, at de fællessange, jeg har skrevet med denne inspiration, næppe kunne være skrevet for 30 år siden. “Hvorfor ikke”, spørger du måske. “Det første menneske var jo i rummet allerede i 1961, og den første månelanding fandt sted i 1969.”

“Astronautens blik”, som jeg kalder det, dækker over erkendelser, som først er høstet senere. Siden 1987 har man i visse, snævre kredse talt om “the overview effect” på engelsk – “overblikseffekten” på dansk – men det er først i de senere år, at dette begreb er blevet mere alment kendt. Selv stødte jeg på det og dets potentialer i en artikel fra 2016, som du kan se link til nedenfor. Overblikseffekten dækker over de erkendelsesspring, astronauter beskriver, at de får, når de ser jorden udefra. De oplever dér jorden som en helhed og opnår en “global bevidsthed”.

Det er denne globale bevidsthed, jeg skriver om – og efterspørger – i sangene “I en galaksesværm” samt “Åbne svar“. Jeg bruger også begrebet astronautens blik ifm. med den metode til perspektivskift, jeg har udviklet, og som dels beskrives i bogen “FLIP“, dels kan arbejdes ind under huden på et af mine kurser.

Når vi sætter os i astronautens sted ser vi helheder, sammenhænge og mønstre af en anden art, end “hernedefra”. Vi kan undres over tænkningen og handlingerne i de mere jordnære lag. Og vi kan få nye erkendelser, ligesom astronauterne.

Her er første vers af “I en galaksesværm”:

I en galaksesværm,
imellem hundred’ milliarder af stjerner,
svæver en blålig planet på sin færd:
et fælles hjem for milliarder af hjerner.
Trods klogskab og penge og magt,
alt der er skrevet og tænkt og sagt,
så bøvler vi stadigvæk med
at gøre jorden til fredens sted.
Spø’r vi astronauterne selv.
Så er det deres enorme held.
At de har været et sted, hvor det står soleklart:
Vi er en helhed på stjernefart.

Sangen er bl.a. blevet sunget af de ansatte på DTU Space og til arrangementet “Rundt om Månen”, som Dansk Selskab for Rumfartsforskning afholdt i Rundetårn i København den 10. oktober 2019. Her synger de skønne børnekor på Jels skole “I en galaksesværm”

Her er første og andet vers af “Åbne svar”:

Hvordan mon livet her på jord, det ville ta’ sig ud,
hvis rummets lære mødte os, før dogmer, dom og bud?
Ku’ universets storhed, som uend’ligheden gi’r,
mon spille ind på det, vi går og tænker, føler, si’r?

Tænk om hvert lille væsen i bevægelse mod stor
ku’ lære om vort verdensalt i billeder og ord.
Planeter, stjerner, kosmos, i galaksernes logik.
Alt dét man ikke fatter i en himmelvendt optik.

Du kan læse forskellige artikler på dansk om overblikseffekten: 

Idé: Virtual reality med Jorden set fra rummet kan ruste os psykisk (23/4/16, dr.dk)

En bedre verden begynder på månen (8/4/19, Zetland)

Andreas Mogensen skulle 400 kilometer væk fra Jorden for at ‘få en dybere forståelse for verden.’ Han håber, det bliver lidt nemmere for dig. (15/10/19, Zetland)

Bedste hilsner

Anette


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibogen Ansvar samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn