Der kæmpes for læring i verden

Børn og unge, Sange til Danmark

Ude i verden kæmper børn og unge sig til skole. De har fået mulighed for at lære og uddanne sig, og de griber den sultent trods alle mulige farer. I fællessangen “Livet i læring” reflekterer Anette Prehn over den stålsatte vilje til læring, som den viser sig i millioner af børn og unge. Nederst finder du link til sangen, så du kan synge eller lytte med.

Her finder du først relevant materiale, der kan perspektivere sangens tre vers og omkvæd. Du er velkommen til at bruge det i din undervisning eller øvrige samspil med børn og unge.

Du har også mulighed for at købe noden som løsark til 10 kr. her.www.online.hjernesmart.dk finder du desuden noderne til alle sange, som Anette Prehn har skrevet tekster til.

PERSPEKTIV PÅ VERS 1

Mange steder på jord,
kæmper børn sig til skole, hvor de lærer og gror.
De må krydse bjerge, en kløft eller flod,
helt uden en bil, bro og båd, blot med mod.
På timelang march på de ben, som de har.
For at kunne lære af spørgsmål og svar,
af eksperimenter, af undren, af lyst:
En mulighedsskabende rejse og høst.

Disse tre korte videoer viser de strabadserende veje til læring i lande som Kina, Indien, Sydafrika, Colombia, Kenya og Indonesien. Børn og unge må bl.a. gøre brug af ziplines, hængebroer, stiger og balancegang på reb.

I den første tales der hurtigt på engelsk. I den anden er der udover billeder alene musik og skrift. I den tredje tales der et langsomt begynderengelsk.

OPGAVER/AKTIVITETER

  • Tal sammen om: Hvorfor i al verden gider de her børn at kæmpe sig vej til skole på den måde? At (som man siger) “give deres halve arm” for at uddanne sig? Ville det ikke være meget lettere at blive derhjemme?
  • Tegn den mest udfordrende (eller skræmmende) skolevej, du netop har set. Hæng tegningerne op på væggen.
  • Leg du er et af børnene: Skriv dagbog en dag, hvor du er gået til skole. Beskriv turen i detaljer. Brug din fantasi.
  • Leg at to af børnene fra videoerne er pennevenner. Den ene skriver om sin skolevej og skoledag i et brev til pennevennen. Herefter svarer den anden. Brug din fantasi.
  • Beskriv din egen tur til skole, som den er de allerfleste morgener. Du skal skrive tre versioner: I version 1 gælder det om at få alle detaljer med. Version 2 er din gennemskrivning af teksten, så den bliver alsidig og interessant at læse for andre. I version 3 kan du lege med at opfinde en overraskelse på vejen til skole, som ville gøre dagen mindeværdig for dig.

I kan også tale om sprogbrugen i strofe 1:

  • F.eks. gøres der brug af bogstavrim (alliteration). Dvs. at flere ord begynder med samme begyndelsesbogstav. Find eksempler på dette.
  • Når man gerne vil huske en sangtekst, kan det hjælpe at bruge andre sanser: Når du f.eks. gerne vil huske “bjerge, en kløft eller flod”, kan det hjælpe at se dem for dig i rækkefølge. Hvis du roder rundt i rækkefølgen på “bil, bro og båd”, kan du lede efter en logik (hint: de tre ord står i alfabetisk rækkefølge i verset).

TIL UDSKOLINGEN

Video-serien “Most dangerous ways to school” giver perspektiv og indsigt i liv og skoleliv i andre dele af verden. Hver video varer i 48 minutter. Her finder du videoerne vedr. skolegang i visse egne af Nepal, Bolivia, Kenya og Mexico.

  • Ifm. hver video kan I tale om, hvad der gør disse skoleveje farlige. I kan også undervejs tage noter til det, der overrasker eller forbløffer jer.
  • Hvad ville en skoleelev fra denne dokumentar mon tænke eller undres over, hvis han/hun kunne være med jer i skole i en uge? Skriv et essay om det.
  • Hvad håber eleverne at opnå gennem deres uddannelse?
  • Kender du til at tage skolen for givet eller være træt af den indimellem eller tit? Hvad ville et barn eller en ung fra videoen mon sige til dig i den situation?

Nepal:

Bolivia:

Kenya:

Mexico:

PERSPEKTIV PÅ STROFE 2

Mange steder på jord
kæmper børn sig til skole, selv hvor ufreden bor.
De kan blive kidnappet, dræbt eller skudt;
de gribes af angst og af frygt uafbrudt.
Men de vil! De vil lære. Trods farligt besvær.
Og livet i læring er farerne værd.
For livet i læring gir glæde i bryst:
En mulighedsskabende rejse og høst.

For at give perspektiv på sangens vers 2 kan I tage udgangspunkt i et eller flere af nedenstående eksempler på, hvor risikabelt det er for nogle at gå i skole. Bemærk, at flere af eksemplerne er “hård kost” og nok primært egnet til udskolingen. Historien om Malala er dog formidlet flere steder i bøger og materialer i børnehøjde, ligesom refleksioner over skoleliv i krig også kan ske på alderstilpasset måde:

Malala Yousafzai, der blev skudt i hovedet af Taliban i Pakistan, fordi hun offentligt havde fremhævet pigers ret til uddannelse. Her kan læses en BBC-artikel om episoden, Malala og det lokalsamfund, hun boede i i Pakistan. “I wanted to become educated and empower myself with knowledge,” udtaler Malala i artiklen. Her kan læses en kortere dansk artikel fra dr.dk.

Skoleliv i en krigszone som Syrien. Denne artikel fra UNICEF giver viden om, hvor farligt livet er for skolebørn, der lever i en krigszone. Hanaa Singer, der er UNICEF’s repræsentant i Syrien udtaler: “School should not be a death trap.  It should a place where children are protected and able to learn, grow, and develop their skills.”

Chibok-skolepigerne, der blev kidnappet i 2014 af terrorbevægelsen Boko Haram. Her er link til Wikipedia om, hvad der skete dengang – og hvad der siden er sket.

Rapporten “Education under attack” fra 2018. Den viser, at mere end 21.000 skoleelever er kommet til skade over en periode på fem år som følge af f.eks. angreb på skolen, bomber eller intimidering.

  • “Men de vil. De vil lære. Trods farligt besvær.” Hvad vil det sige at ville noget? Hvornår har du rigtig gerne villet noget? Kender du til noget, der giver en farlig masse besvær, men som alligevel er det hele værd?
  • En del elever i Danmark føler sig skoletrætte. Det kan skyldes mange forskellige ting, bl.a. at man ikke rigtig trives i klassen, har meget svært ved at lære det, man skal lære, eller at man har et dårligt forhold til en eller flere personer i skolen. Det kan også skyldes, at man måske tager for givet, at man må (og forventes) at lære i dette land. Det virker måske som en sur og tung pligt – og ikke helt som den gave, læring og uddannelse opfattes som af andre rundt omkring i verden. Kunne sangen “Livet i læring” mon gøre en forskel i måden vi kigger på skole, læring og uddannelse? Hvad gør teksten og melodien ved dig? Har du en favoritlinje fra sangen? En pointe (eller to), som du synes er vigtigere end alle de andre?

PERSPEKTIV PÅ STROFE 3

I vort land her på jord
får hvert barn gratis skole, det’ en gave så stor.
Men husk, det skal være et tillidens hjem,
så læring og fællesskab kan leges frem.
Alle børn har behov for respekt, empati,
så livet i læring blir liv, man kan li’.
Ræk ud og tag ansvar for tryghed og trøst:
En mulighedsskabende rejse og høst.

  • Hvordan ser tillid ud i praksis? Og hvad med respekt? Eller empati? Giv eksempler (gerne mange).
  • Hvilke spor kan det sætte i et barn, hvis skolen opleves som et utrygt, måske endda farligt sted? Hvilke følelser kan i det barn komme til at knytte sig til det at lære?
  • Hvordan kan man som kammerat række ud og tage ansvar?
  • Hvilke værdier baserer din skole og/eller din klasse sig på? Hvad ville et filmhold bemærke, hvis de var på besøg hos jer? Hvordan ser jeres værdier (f.eks. respekt og empati) ud i praksis?

Viden om mobning i skolen (fra Dansk Center for Undervisningsmiljø)

 

PERSPEKTIV PÅ OMKVÆDET

Livet i læring er vandrende ben.

På stier, der udforskes én efter én.
En vilje til viden. En sult efter svar.
En glæde ved undren, der omveje tar.
En lyst til at spørge og lege og øve
med mod til at fejle og atter at prøve.
En følen sig lille i verden så stor
med trang til at give og sætte sig spor.

“Livet i læring er vandrende ben. På stier, der udforskes én efter én.” Læring er liv i bevægelse og nysgerrighed. Forstå “stierne i hjernen” bedre ved at se videoerne fra Hjernesmart hjemmeskole. Udvikling af “stier” kræver aktivitet på dem.

De allerfleste kan mærke deres amygdala (hjernens alarmklokke), når de f.eks. rækker hånden op i timen. Nogle bliver bange for reaktionen og undlader derfor at række hånden op. Andre gør det alligevel. Nogle tror, at man kun skal række hånden op, når man har svaret. Men du kan roligt række hånden op, når du undrer dig over noget, er nysgerrig på at vide mere eller vil spørge uddybende. Dette viser din “vilje til viden”, “sult efter svar” og “glæde ved undren, der omveje tar”. Påbegynd en liste over alle de ting, du godt gad at vide noget om/forstå. Hver gang du kommer i tanke om en ny ting, du undrer dig over, kan du føje den til listen. Måske kan I arbejde sammen om at få belyst og forstå jeres lister?

Du kan også gøre livet til ét langt og spændende fordybelsesprojekt på en øvebane. Spørg. Leg. Øv dig. Vov at fejle – det giver tit stor læring. Og kom op på hesten igen og igen. Du har mulighed for at sætte dig spor i verden – også selvom du (ligesom vi andre) kan føle dig ret så lille ret så tit.

Vil I forstå mere af stierne i hjernen og hjernens amygdala kan to minibøger fra Hjernevenner-serien hjælpe jer. De fås begge i klassesæt.

 

SYNG “LIVET I LÆRING” HER:

Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse.

Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar og Mod samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her