Jeg deltog i morges i Go’ Morgen Danmarks indslag om teeenagere og søvn. Du kan her se det knapt 10 minutter lange indslag, hvor også to elever fra Nørre Gymnasium deltog (hvis du har TV2 Play). Nedenfor finder du nogle af mine centrale pointer fra interviewet – samt yderligere vigtige pointer om søvn, baggrunden for undersøgelsen samt en invitation til, at andre gymnasier laver lignende rundspørger som afsæt for en konstruktiv og forskningsbaseret samtale med elever og forældre om, hvor vigtig søvnen er:

– Søvn fungerer som hjernens opvaskemaskine, og ”opvaskeprogrammet” skal køre til ende, førend tallerkenerne bliver rene. Over tid ophobes der affaldsstoffer i hjernen, når vi sover for lidt. Hjernen vaskes kun op, når vi sover, og når vi er bedøvede (og det er ikke bedøvede af druk, som nogle teenagere måske ellers kunne ønske sig).

– Et studie af 27.939 teenagers i USA viser, at kun 3% af teenagerne får den søvn, de behøver for at kunne fungere godt. Ifølge international forskning bør teenagere sove 9 timer og 15 minutter pr. nat. Gennemsnittet var dog 6½ time i undersøgelsen. Samme undersøgelse viser, at for hver times mistet søvn,  stiger de unges risiko for at føle tristhed og håbløshed med 38%.

– Bare dagen efter for lidt nattesøvn er koncentrationsevnen svækket. Teenagere spilder med andre ord deres vågne læringstid ved at sove for lidt. De laver lektier, men læringen sætter sig for dårligt fast.

– Børn og unge, der sover for lidt:

  • oplever færre glade følelser og har større risiko for at udvikle depression og angst senere i livet,
  • har svært ved at aflæse andres følelser og nonverbale sprog,
  • er dårligere til at kontrollere deres impulser,
  • producerer kun halvt så mange antistoffer mod sygdomme og
  • indtager 30-40% flere kalorier.

– Søvn er med andre ord ikke et eventuelt tilvalg i det velfungerende liv – det er faktisk en forudsætning for det velfungerende liv. Ligesom at trække vejret, spise og motionere. Søvnen bør i øvrigt komme ”på plads”, førend man overhovedet begynder at overveje medicin eller diagnoser. Tilstrækkelig søvn er en forudsætning for, at hjernen fungerer, som den skal.

– (En tommelfingerregel for de mindre børn er, at de skal kunne vågne af sig selv om morgenen og virke friske og glade. Hvis de ikke gør det, har de sovet for lidt. At falde i søvn er en kompetence, som skal trænes stille og roligt op … og vedligeholdes.)

– Det kan virke som et uoverkommeligt skridt at gå fra Saschas tre-fem timers søvn pr. nat til noget, der minder om ni timer. Derfor er det vigtigt at tage små skridt og gerne lave mindre eksperimenter, som man så vurderer effekten af. Dermed kan man stille og roligt gøre hjernen til en medspiller i processen (for store mål får den til at slå bak). Ligesom stress kan føre til dårlig søvn, leder dårlig søvn til stress.

– Hvad kan man gøre?

  • Man kan f.eks. regne baglæns (“i lyset af hvornår jeg står op, hvornår skal jeg så gøre mig klar til at sove”).
  • Man kan stille vækkeuret, så det ringer ved sengetid.
  • Man kan tage en app i brug, som hjælper med at lukke alle digitale fristelser ned en-t0 timer inden sengetid, så hjernen kan nå at få sig en tiltrængt “slapper”, inden den skal sove. Den kan i øvrigt også blokere adgang til nettet, når man sover.
  • Man kan sørge for, at alt elektronisk udstyr overnatter i et separat rum, så fristelsen til at tjekke det om natten er mindre. En 2017-undersøgelse fra Storbritannien viser, at hver tiende teenager tjekker mobilen mindst 10 gange i løbet af natten. Det er den sikre vej til en søvnforstyrrelse.

– Selv i en digital tidsalder har mennesket en biologi, som mange stadig tror, at vi kan ignorere. Men man ville næppe heller hævde, at trangen til seksualitet i sig selv forsvinder af at bruge en masse timer på at like, surfe osv. På samme måde kan mennesket ikke overskride sit endnu mere fundamentale behov for god søvn, bare fordi vi i 10 år af menneskehedens historie har haft en iPhone.

BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN
Mit job som foredragsholder bringer mig vidt omkring. For et par uger siden talte jeg på Nørre Gymnasium i Brønshøj. Emnet var “Gør hjernen til en medspiller” og handlede dels om, hvad man bør vide om hjernens logikker for at få den på sit “hold”, dels om hvad der kan gøre hjernen til en modspiller. En af de ting, der kan gøre hjernen til en modspiller, er for lidt søvn. Ifølge internationale forskere bør teenagere sove ca. 9 timer og 15 minutter hver nat – altså væsentligt mere end voksen-behovet, der typisk ligger på 7-8 timer.

Man kan ikke sammenligne en voksens søvnbehov med en teenagers. Teenagere har brug for den ekstra søvn, fordi deres hjerne i den grad er under ombygning. I puberteten sker livets anden eksplosion af nerveforbindelser i hjernen (den første sker i fostertilstanden og livets første måneder). I teenagetiden er hjernen herefter i fuld gang med at forfølge princippet “Use It or Lose It”: forbindelser, der ikke bruges, skæres væk, ligesom vi beskærer et æbletræs grene for at give plads og næring til andres vækst. Teenage-tiden er altså “hårdt arbejde” for hjernen – og derfor har den brug for rigelig restitution. Det er, når hjernen hviler og slapper af, at læring konsolideres, ligesom det er i vores hvil efter sportsanstrengelser, at vores muskler bygges op.

Samtidig forstyrres døgnrytmen, når man er teenager. Det bliver mere svært at falde i søvn. Så meget desto større er grunden til at etablere gode søvnvaner og tillade hjernen at falde til ro stille og roligt uden skærmlys (blåt lys forstyrrer melatoninproduktionen og gør det svært at falde i søvn og sove roligt) og uden stimulationen fra beskeder, sindsoprivende serier el.lign. Ellers går man konstant rundt i en slags jetlag.

Tilbage til Nørre Gymnasium bad jeg eleverne om at skrive ned, hvor mange timer de havde sovet samme nat – og lave en så ærlig og realitisk vurdering som muligt. Tilbagemeldingerne gav mig, rektor Jens Boe Nielsen og de tilstedeværende lærere lyst til at undersøge, hvordan det mon stod til mere generelt med de unges søvn. Rundspørgen blev besvaret via “Lectio” af 513 elever, og resultatet kom hjem 8. marts:

  • De havde i gennemsnit sovet 6 timer og 51 minutter – ca. 2,5 time for lidt i forhold til forskernes anbefaling.
  • Næsten hver tiende havde sovet 4,5 time eller derunder.
  • Deres samlede søvnunderskud var 1.215 timer – bare denne ene nat.
  • Eleverne havde sovet mellem 0 og 12 timer om natten.

HVORDAN STÅR DET TIL HOS JER? 

Det var enkelt at lave undersøgelsen, og den kan danne afsæt for vigtig refleksion hos både elever og forældre. Vi brugte Lectio, og eleverne blev kort og godt spurgt: “Hvor mange timer sov du i nat (sæt flueben ud for den tid, der er tættest)?” Og herefter kunne de svare mellem 0 og 12 timer – med halvtimes intervaller: 0. 0,5. 1. 1,5. 2 osv. Hvis I vælger at lave en lignende undersøgelse på jeres gymnasium, er I velkomne til at dele resultaterne med mig på anette@anetteprehn.com

Det er vigtigt at huske på, at de unges pandelapper først er færdigmodnede, når de er 25 år. Det er pandelapperne, vi bruger til at træffe hensigtsmæssige (langsigtede) valg, kontrollere vores impulser, regulere vores følelser osv. De unge er med andre ord ikke ”udrustet” til at sikre en god nattesøvn. Det er derfor forældrenes ansvar at tage lederskab på, hvornår de unge kommer i seng og at soveværelset er mørkt, roligt og fri for digitale fristelser.

Gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner kan f.eks. støtte op om dette arbejde ved at italesætte søvnens afgørende betydning for konsolidering af læring og trivsel. Og ved at sikre, at deadline for afleveringer via Lectio-systemet ligger tidligt på aftenen, f.eks. kl. 20.

Her finder du i øvrigt et par af de udsendelser, som jeg finder mest kraftfulde, når det handler om teenagerhjernen (og herunder også søvn):

Der er også forskning, som kan sætte søvn kraftfuldt i perspektiv:

Søvn fungerer som hjernens opvaskemaskine

En forbedret søvnkvalitet øger din glæde på samme måde, som hvis du vandt 2 millioner i Lotto. 

God fornøjelse med udforskningen og samtalerne.

Bedste hilsner og intentioner,

Anette Prehn

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker.

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker.