“Du skal ikke være nervøs” og ”Pas på du ikke falder”. Hvis du har læst mine bøger i HJERNESMART-serien, vil du vide, at sætninger af denne art forstærker netop det, vi reelt ønsker at svække (her: nervøs og falder), hvorfor vi med fordel kan vende sproget 360 grader. MEN, MEN, MEN. Der er faktisk situationer, hvor man kan bruge negationer snedigt – og med et glimt i øjet. Her får du et par tips.

Min datter Celina på ni år skulle spille håndboldkamp igen. Hun havde prøvet det seks gange før og havde mildest talt endnu til god at få ”hul igennem”. Hver gang hun modtog bolden derude på fløjen, skød hun den fluks tilbage til afsenderen. Jeg har tidligere talt med hende om, at pigerne på holdet er forskellige steder i deres udvikling. ”Nogle på holdet har brug for at trampe stier op, der får dem til at spille bolden videre til andre (i stedet for at skyde på mål selv). Dér hvor du er lige nu, har du nok mest brug for at øve hjernen og kroppen i at skyde på mål, når du får bolden.” Det gav mening for hende men endnu ingen skud på mål. Men i den forløbne uge skulle hun så til kamp igen. Jeg havde et ærinde andetsteds og sagde, inden jeg gik hjemmefra:

”Du scorer IKKE dit første håndboldmål i dag, det siger jeg bare!”

Allerede her fik Celina et gavtyveglimt i øjet.

Jeg fortsætte: ”Kan du huske den aften, du tabte din første tand – og jeg var PÅ ARBEJDE?

Ej altså. Det er bare SÅ FORBUDT at score i dag uden mor.”

Vi smilede til hinanden. To minutter efter kampstart tikkede der en sms ind til mig fra min mand: ”Celina scorede kampens første mål!” Og så kom der minsandten en besked mere: ”Anden scoring af Celina.” Indimellem kan hjernen med fordel snydes – med et glimt i øjet.

Jeg har oplevet lignende effekter, når jeg f.eks. en-til-en har introduceret en leder til en metode og har sagt: ”Skriv 10 mulige svar ned til næste gang, som vil kunne bruges i denne type situation. Du behøver IKKE at øve dig på dem.” Og hvad sker der? Lederen kommer næste gang og har både formuleret 10 mulige svar, øvet sig på flere af dem og implementeret en favorit eller to.

Du kan lære mere om, hvordan hjernen opfatter negationer, og hvorfor de er en blind vej, når det handler om følelsesmæssig regulering samt vane- og adfærdsændring i ”Hjernesmarte Børn” (skrevet til alle, der er i samspil med børn og unge), ”Hjernesmart Pædagogik” og ”Hjernesmart Ledelse”. I alle tre bøger finder du også eksempler på, hvordan sproget kan vendes, og du kan lyse de stier op, du reelt ønsker at styrke.

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker.