I alle mine tre bøger i HJERNESMART-serien skriver jeg om menneskers følsomhed over for statustrusler. Når man føler sig dum, gjort lille eller oplever at blive ’vejet og fundet for let’ i en situation, vækkes amygdala (hjernens trusselsrespons). Den opfanger fare og kickstarter alarmberedskabet, hvilket dræner de øvrige hjernefunktioner.

Min seneste bog handler om, hvordan man kan bedrive ”hjernesmart ledelse”. En del af den hjernesmarte leders repertoire at forstå sociale situationer ’med hjernen in mente’ og bl.a.:
– forebygge og minimere hjerneklodsede statustrusler uanset situationen
– bemærke, hvornår han/hun er kommet til at skabe en statustrussel for en eller flere medarbejdere og derefter gøre sit til at genetablere tillid og tryghed samt
– løfte medarbejdernes status, f.eks. ved at give ærlig anerkendelse, et særligt ansvar eller med humor, indimellem, at dæmpe sin egen status som leder og dermed komme mere ‘i øjenhøjde’.

“I LEDER MIG!”

Jeg hørte forleden et så fint eksempel på sidstnævnte. En topleder var i samtale med medarbejdere i organisationen. De talte om min bog, ”Hjernesmart ledelse”, som toplederen anbefalede til medarbejderne.
Da sagde én af medarbejderne: ”Men vi er jo ikke ledere!”
”Det er I da i allerhøjeste grad,” sagde toplederen.
De så spørgende på hende.
”I leder til siden – det vil sige jeres kolleger i organisationen – gennem det arbejde, I leverer. I leder jer selv. Og ikke mindst leder I mig.”
”Leder vi dig? Hvordan det?” ville de vide.
”Jeres arbejde og indspil er meget vigtigt for, hvad jeg ved, og hvordan jeg disponerer, og I kan forebygge, at jeg kommer galt af sted. Jeg ved godt, at I ikke formelt har lederkasketten på, men i mine øjne bedriver I ledelse i hverdagen – i forhold til mig, jer selv og kollegerne.”

Her tager toplederen ”brodden” af sin egen status og hjælper tilmed medarbejderne med at se deres arbejde, og meningen med deres arbejde, i et andet lys. Hun stimulerer med andre ord en ‘reframing’ hos dem ved at dele denne overraskende udlægning. Betyder dette, at hun kaster lederansvaret fra sig, og at gruppen fra nu af skal sidde i rundkreds og træffe beslutninger? Nej da. Men det betyder, at hun åbner medarbejdernes øjne for, at deres input og arbejde leder opmærksomheden i bestemte retninger, som kan få afgørende betydning for de endelige beslutninger og dispositioner.

STATUS-BEVIDSTHED KAN TRANSFORMERE LEDERSKAB

Apropos statustrusler, så bragte Fagbladet Ingeniøren i december 2016 en artikel om en anden leder, der på et år – og ved at blive klog på hjernens spilleregler via mine bøger – har transformeret sit lederskab. Han fremhæver særskilt, hvordan han er gået fra at skabe masser af statustrusler i hverdagen for medarbejderne til at tænke status ind i al sin adfærd, kommunikation og strategiarbejde. At blive bevidst om betydningen af ’statustrusler’ – og hvor mange, der faktisk finder sted i løbet af en helt almindelig dag i en social gruppe – er vitterlig en erkendelse, som hjælper ledere med at lede langt mere hensigtsmæssigt, empatisk men også EFFEKTIVT, fordi de og organisationen undgår en betragtelig del af det produktivitetsdræn, der ellers følger med at aktivere amygdala i tide og i utide.

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker.