Rimet om amygdala

Børn og unge

Forleden fik jeg en dejlig mail fra Bodil Hessellund, som er sprogkonsulent og musikunderviser i Viborg kommune. Hun skrev bl.a.: “Da jeg læste din bog, blev jeg inspireret til at lave et lille rim om amygdala. Rimet egner sig til at blive brugt i samspillet mellem et barn og en voksen efter en amygdala-kapring, når følelserne er kommet i ro igen.

Det hjælper barnet med at italesætte og forstå, hvad det var, der lige skete der. Barnet mærker også, at det bliver mødt på den følelse, det har/har haft.” Da vi senere talte sammen i telefon, gav Bodil mig lov til at dele rimet her på min side. Tusind tak! Må det bringe gavn og glæde mange steder, ligesom jeg hører, at bøgerne Hjernesmarte Børn (skrevet til forældre) og Hjernesmart Pædagogik (skrevet til lærere og pædagoger) allerede gør det.

Jeg er så bange.
Jeg er så vred.
Amygdala raser.
Den farer afsted.

Hvor er min
lille magiske flaske?
Jeg finder den
lige her i min taske.

Jeg ryster den vildt,
og glimmeret danser.
Jeg ryster den, indtil
det vrede standser.

Mens glimmeret langsomt
lægger sig ned,
så mærker jeg sådan
en dejlig fred.

Amygdala falder nu
langsomt til ro.
Den magiske flaske
er go´ – ka´ du tro.

For tryllestøvet –
og glimmer-magi
det gør mig helt
rolig og mild indeni.

Nu kan amygdala
ta´ den med ro,
og så kan vi
snakke sammen – vi to.

Tak til Monica Vahl Rasmussen for at sende mig videoen med denne fine, hjemmelavede amygdalaflaske!

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.

 

Styrk dit barns livsmestring – bliv i stand til at spotte de afledte effekter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt et uddrag af bogen Afledte effekter - helt gratis.

Samtykke

You have Successfully Subscribed!