Hører du nogle gange dig selv (eller andre sige) til et barn, der løber: “Pas på du ikke snubler!” eller “Lad nu være med at falde!”?
Hvad sker der tit herefter? Jeps: barnet snubler/falder! I denne post vil jeg dele med dig, hvad du kan sige i stedet, der er mere hjernesmart.

pas-paa-du-ikke-snublerI mine bøger Hjernesmarte Børn og Hjernesmart Pædagogik skriver jeg om, hvor hjerneklodsede vi voksne kan være i vores kommunikation med børn – typisk fordi vi ikke aner, hvad hjernens spilleregler er. I eksemplet her gør barnet faktisk bare, hvad vi beder det om. Mere om det senere.

Vi voksne får let sagt sætninger som “du må ikke slå”, “lad være med at larme” eller “stop så med at drille”, selvom disse sætninger faktisk – når de står alene – oplyser netop slå-stierne, larme-stierne og drille-stierne i vores barn. Dermed misser vi en gylden mulighed for at tage vores barn i hånden og trampe mere hensigtsmæssige stier. Stier som:

• giver barnet reelle alternativer,
• barnet vil blive mindet om næste gang en lignende situation dukker op,
• hjælper barnet med at udvikle et rigt og hensigtsmæssigt repertoire og – på sigt – selv mestre lignende situationer (uden hjælp fra en voksen).

Hjerneprincipperne, vi har fat i her, hedder på teknisk sprog “selvdirigeret neuroplasticitet”. Men jeg foretrækker at tale om Hjernens viskelæder samt om Lommelygten i hjernen:

• Hjernens viskelæder betyder, at hjernen visker abstrakte ord væk fra sætninger, særligt i barnehjernen. “Du må ikke slå” bliver til “Du må … SLÅ”.
• Lommelygten i hjernen betyder, at de stier, vi lyser på gennem vores konkrete fokus, vokser og bliver mere tydelige og oplagte for barnet at følge.

I begge bøger deler jeg mange eksempler på, hvad vi konkret kan sige i disse hverdagssituationer, så vi ruster børn med dét, der vil hjælpe dem i livets lignende situationer. Dermed bliver de i stand til – også når de skal klare sig selv – at have en indre stemme, der minder dem om de strategier, der vil hjælpe dem nu og her (i stedet for en stemme, der gør situationen mere op-ad-bakke).

Så hvad kan du sige i stedet, når du er liiiige ved at fyre “Pas på du ikke snubler” af?

Hvad kan du minde barnet om i stedet?

Her er nogle eksempler – suppler gerne med flere i kommentarfeltet:

• Løft futterne!
• Se, hvor du løber!
• Fokus!
• Luft mellem benene!
• Rolige, lange skridt!
• God balance!

“Løft futterne” er blevet en klassiker herhjemme. Den minder vores yngste på fem år om, hvad der er nyttigt at gøre lige nu. Selv forleden – da jeg midlertidigt havde glemt, hvad jeg tit siger, når hun løber – kunne hun minde mig om den. Hun har altså adgang til strategien, selv når hun laver alt muligt andet end at løbe. “Luft mellem benene” giver også en omgående kropslig regulering. Og “Se, hvor du løber” er tit nyttig, når hun – som så mange andre børn – vender sig om og kigger bagud (på andre), når hun løber.
Hjernen kan så let som ingenting blive en modspiller. Men den kan også blive en medspiller, når vi forstår dens logikker og bruger dem smart.
Hvad tænker du?