I de seneste uger har jeg været i medierne en række gange for at forklare, hvad “optional line” (dvs. zombie-tilstanden mellem online og offline) er, og hvorfor det både socialt og hjernemæssigt giver god mening at reducere omfanget af denne tilstand.

Skoler er ved at finde ud af dette … og sætter rammer for elevernes adgang til mobiltelefonen. Det styrker elevernes læring og sociale samspil. Virksomheder er ved at finde ud af dette … og rammesætter f.eks. et kursus som “offline, hvorfor computere og telefoner forbliver slukkede i tasken”. Eller også inviterer de til offline møder, hvilket styrker både nærvær, resultater og effektiv afvikling. Mennesker er mere alment ved at finde ud af dette … og inviterer f.eks. til offline jul.

Jeg taler for, at vi udviser en lignende respekt for det sociale rum, som vi i dag, helt naturligt, udviser for det fysiske rum. Når det er sagt, er jeg en varm fortaler for både “online” og “offline”. Faktisk følger mere end 50.000 mennesker fra hele verden mit online-kursus The Neuroscience of Reframing – and How to Do it. For mange af disse studerende er mobilen en helt afgørende vej til læring. De ejer ikke en computer og har hverken fysisk eller økonomisk adgang til at tage på (offline) kurser. Så for denne enorme gruppe er mobilen en læringsmæssig gave, ligesom den kan være det for de af os, der tager online-kurser. Men hvis de studerende på online-kurser reelt er “optional line” og multitasker, mens de tager kurset over mobilen, vil de også mindske deres læring pga. denne vandrende og utilstrækkelige opmærksomhed. Når vi taler det fysiske læringsrum – som i dag er rammen omkring Folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser (og som i øvrigt optræner andre væsentlige (sociale) færdigheder end “emnet” eller “redskabet”, man p.t. er i gang med at tilegne sig) – spiller det grænseløse, mobil-dominerede rum altså en særdeles uheldig rolle.

Læs, hør eller se mere om mobilens indflydelse på vores sociale liv her:

Politiken, 20. december 2016, “Du viser kærlighed med flytilstand”

Kristeligt Dagblad, 14. januar 2017, “Mobiler udfordrer samværet i familien”.

P1 Morgen, 27. december 2016, find indslaget kl. 6.36

Go’ Morgen Danmark, TV2, 20. december 2016 (hvis du har TV2 Play)

Uddrag af Go’ Morgen Danmark, TV2, 20. december 2016. 60% af danskerne er åbenbart enige i min pointe med at være nærværende – og pause mobilen – juleaften: Test på TV2, 22. december 2016

Hør mere om mobilens indflydelse på læring her: 

Jeg var også i Radio 24/7 Morgen den 17. januar 2017 Her var fokus på mobiltelefoners indflydelse på læring, og undersøgelsen, der refereres, finder du omtalt her på DRs hjemmeside. Originalartiklen findes her.

Jeg blev i september 2015 interviewet til magasinet Folkeskolen om dette emne også. Du finder interviewet – Tag magten over elevernes mobil – for læringens skyld – her.

Den vigtige impulskontrol: 

Hvis du vil vide mere om betydningen af impulskontrol, som jeg nævner i alle tre interview, kan du f.eks. kigge med her: The Daily Mail, 17. marts 2016 Artiklen handler om, hvordan de, der tjekker mobiler oftest er mest udfordrede på deres impulskontrol og har svært ved at træffe valg, der gavner dem på længere sigt.

Læs også her interview med psykolog Niels Peter Rygaard og forsker i omsorgssvigt af børn, der taler om, at vi er i gang med at tabe en hel generation af børn på gulvet. Fra 23. januar 2017.

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker.