Ved juletid blev jeg ringet op af Politiken. De ville gerne lave en artikel om nytårsforsætter, og hvad man skal tage højde for, hvis man vil have succes med dem. “Nytårsforsæt er som at fri til sin kæreste, når man er fuld,” svarede jeg. “Intentionen kan være god nok. Timingen er dårlig.”

Jeg fortsatte med at fortælle, at otte ud af 10 nytårsforsæt strander, og at det letteste i verden er kækt at formulere dem. Problemet er bare, at for hver gang man overoptimistisk har formuleret et vaneændringsønske og IKKE overholder det, så mister man stille og roligt (men sikkert) troen på, at man rent faktisk evner at ændre vaner.

“Artiklen her skal handle om, hvilke råd man kan følge, hvis man vælger at lave nytårsforsæt,” sagde journalisten. Og da jeg også for et år siden blev interviewet om det samme – og sikkert også om et år vil blive interviewet om det igen – gav jeg fem opmærksomhedspunkter, man bør tænke ind i sit nytårsforsæt, hvis man laver sådan et. Du kan læse de fem råd her: Del 1 og Del 2.politiken-1

politiken-2

PS: Personligt undlader jeg at lave nytårsforsæt men tager initiativ til vaneændring, når jeg vurderer, at det er hensigtsmæssigt og realistisk. Rådene er da essentielle … hvis hjernen skal gøres til en medspiller.

PPS: PS: Du har også mulighed for at se dette indslag fra TV2 – og artiklen på TV2’s hjemmeside – fra januar 2016.

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker.