“Nytårsfortsæt er som at fri til sin kæreste, når man er fuld”

af | Vaneændring

Ved juletid blev jeg ringet op af Politiken. De ville gerne lave en artikel om nytårsforsætter, og hvad man skal tage højde for, hvis man vil have succes med dem. “Nytårsforsæt er som at fri til sin kæreste, når man er fuld,” svarede jeg. “Intentionen kan være god nok. Timingen er dårlig.”

Jeg fortsatte med at fortælle, at otte ud af 10 nytårsforsæt strander, og at det letteste i verden er kækt at formulere dem. Problemet er bare, at for hver gang man overoptimistisk har formuleret et vaneændringsønske og IKKE overholder det, så mister man stille og roligt (men sikkert) troen på, at man rent faktisk evner at ændre vaner.

“Artiklen her skal handle om, hvilke råd man kan følge, hvis man vælger at lave nytårsforsæt,” sagde journalisten. Og da jeg også for et år siden blev interviewet om det samme – og sikkert også om et år vil blive interviewet om det igen – gav jeg fem opmærksomhedspunkter, man bør tænke ind i sit nytårsforsæt, hvis man laver sådan et. Du kan læse de fem råd her: Del 1 og Del 2.

PS: Personligt undlader jeg at lave nytårsforsæt men tager initiativ til vaneændring, når jeg vurderer, at det er hensigtsmæssigt og realistisk. Rådene er da essentielle … hvis hjernen skal gøres til en medspiller.

PPS: PS: Du har også mulighed for at se dette indslag fra TV2 – og artiklen på TV2’s hjemmeside – fra januar 2016.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.