En stor dag! I dag er Hjernesmarte Børn udkommet på tysk. Og landet i min postkasse. “Hirnzellen lieben Blinde Kuh” … den titel havde jeg ikke lige set komme 🙂 Bogen har foreløbig bestået røre- og bladre-testen. Selve indholdet overlader jeg til andre. Op på oversættelseshylden til den kinesiske, den russiske, den engelske, den svenske og den norske. Kan købes via tysk Amazon – god læselyst!

 

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker. Fra september 2017 og et halvt år frem er hun konstant bogaktuel: Hver måned udkommer en ny minibog på 24 sider, skrevet så man kan forstå og have glæde af den fra 10 år og opefter. Den første hedder Stierne i hjernen og anbefales blandt andre varmt af hjerneforsker Troels W. Kjær.