KURSUS FOR INDSKOLINGEN: Vrede, irritabilitet, frygt eller nervøsitet kan hurtigt komme til at fylde meget i en elevs eller i en klasses liv. At forstå hvad der foregår i hjernen i sådanne situationer er vigtigt for at skabe læring og følelsesregulering. Her spiller amygdala en nøglerolle.

Er du lærer, pædagog eller AKT i indskolingen? Har du fået dine aha-oplevelser omkring amygdala – og drømmer om på systematisk vis at kunne indvie indskolingsbørn i denne hjernefunktion?

Ønsker I at introducere amygdala til jeres elever i indskolingen men er lidt i tvivl om, hvor I skal starte og slutte henne? Vil I gerne være mere sikre i, hvilken rolle amygdala spiller i børns og voksnes liv? Vil I have konkret inspiration til, hvordan amygdala-kendskab og amygdala-venskab opbygges på lang sigt, så det ikke bare bliver ”endnu et tema, der er glemt i morgen”? Så er dette kursus for jer!

Kursusdato:
Torsdag den 16. november 2017, kl. 9 til 16.

Kursuspris:
2.899 DKK ekskl. moms, hvilket inkluderer:

  • Mappe med konkret plan for hvordan amygdala kan introduceres for børn i indskolingen: modul for modul og med aktiviteter, der fanger børns opmærksomhed og interesse
  • Et sæt flotte HJERNESMART-plakater med fem plakater, der kan hænges op i klasserummet til at understøtte kendskabet til hjernens spilleregler (værdi 398 kr. ekskl. moms).
  • Dansk oversættelse af historie, der illustrerer, hvordan det opleves at være kapret af sin amygdala.
  • Forplejning på kurset (begynder med morgenmad kl. 8.30)

Ved samtidig tilmelding af flere fra samme skole gives 10% rabat.

Dagens temaer:

  • Hvad giver det børn (og voksne) at kende til amygdala og pandelapperne?
  • I hvilken rækkefølge kan elever med fordel lære at bruge de forskellige amygdala-værktøjer?
  • Skal vi nu droppe at tale om følelser?
  • Hvilken tilstand skal du som underviser være i for at henvise til amygdala og hjernens spilleregler
  • Hvordan går du foran som et amygdala-regulerende forbillede for eleverne?

samspillet-mellem-amygdala-og-pandelapperne

Deltagelse i kurset forudsætter, at du/I har læst og reflekteret over bøgerne ”Hjernesmarte Børn” samt ”Hjernesmart Pædagogik” af Anette Prehn.

ARTIKEL: Hun lærer børn at sige “amygdala”

Kurset er ikke et egentligt certificeringskursus (og i parentes bemærket leveres al undervisning i Danmark med titlen ”Hjernesmart” af Anette Prehn. Betegnelsen ”Hjernesmart” er et registreret varemærke). Kurset klæder dig på til at kunne introducere amygdala på en systematisk og engagerende måde for din klasse – og for andre klasser/elever på din skole.

VIDEO: Amygdala-sangen

Tilmelding
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet og ved at skrive til Anette Prehn på anette@anetteprehn.com. Umiddelbart efter tilmelding modtager du faktura.

VIDEO: Pigen, der beroligede sin amygdala ved at sige ‘undskyld’

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker. Fra september 2017 og et halvt år frem er hun konstant bogaktuel: Hver måned udkommer en ny minibog på 24 sider, skrevet så man kan forstå og have glæde af den fra 10 år og opefter. Den første hedder Stierne i hjernen og anbefales blandt andre varmt af hjerneforsker Troels W. Kjær. Bogen handler om praktisk plasticitet, fremtidståge og hvordan vi styrker relevante stier i hverdagen.