Står i også i forandringer til halsen?

af | Vaneændring

Forandring er ikke længere en begivenhed, den er et vilkår. I de fleste organisationer i dag foregår der mange forandringer samtidig – og én når ikke at blive udrullet, før en anden påbegyndes. Forandringshastigheden er med andre ord skruet op, og det sker samtidig med, at antallet af forandringer og vores bevidsthed om forandringer (i andre organisationer, inden for andre fag, i andre lande osv.) er udvidet betragteligt. Det kan let føles overvældende at stå i, og det gode spørgsmål er, hvordan man “coper” som team og som individ:

  • Hvordan kan man være i en forandring, som man måske dybest set ikke er enig i?
  • Hvad kan man gøre for at bevare optimismen, når forandringer synes at udfordre ens faglige identitet og værdier? Er det muligt at “stå fast” og “arbejde med” på én og samme tid?
  • Hvilken viden kan vi med fordel have om hjernens spilleregler for at kunne trives og bidrage værdifuldt til den organisation, der sikrer os smør på brødet, når forandring synes overvældende og fremtidstågen tæt?

Når man oplever mange forandringer på sin arbejdsplads, er det en rigtig god idé at kende til hjernens spilleregler. Hjernen kan nemlig let blive en modspiller, og så bliver de givne vilkår rigtig stressende, drænende og op ad bakke.

Læs mere om mine foredrag om forandring og hjernen her.

NYT SYN PÅ TANKEMØNSTRE

I den forløbne uge holdt jeg blandt andet et oplæg om, hvordan man kan bevare optimismen i forandring i en offentlig organisation, der dels har oplevet en lang række fusioner igennem de senere år, dels er pålagt effektiviseringskravet på 2 procent årligt.

Efter oplægget fik jeg en mail fra en af deltagerne, Ulla. Hun konstaterede blandt andet at forandrings-oplægget “burde være obligatorisk for alle, der befinder sig i forandringer”. Ulla skrev:

“Dit oplæg berørte mig, fordi jeg kunne genkende mit eget tankemønster gennem et helt liv i dine eksempler. Jeg synes dit bidrag var spot on i forhold til at kunne arbejde med de alarmklokker, der ringer, når der sker store forandringer i ens liv, og du gav konkrete eksempler på, hvordan man kan berolige sin amygdala. Som f.eks. at have fokus på, hvad man har indflydelse på, og hvad man ikke har.”

Ulla skrev videre:

“Du brugte forskellige metaforer, som virkede stærkt på mig. Bl.a. at man skulle forestille sig, at man var fange i et mørkt rum i et tårn, hvilket med det samme satte mit sind i et akutberedskab, og da du øjeblikket efter nævnte, at man også skulle forestille sig at være hjælperen, der skulle få fangen ud, vendte energien sig med det samme i mit sind, jeg blev løsningsorienteret og kunne se muligheder. En anden metafor som også virkede stærkt på mig, var “stierne i skoven”, at man kan træne sin hjerne til at træde mindre betrådte stier og dermed bryde sine tankemønstre. Jeg blev virkelig overrasket over, at et to timers oplæg kunne flytte så meget i mit hoved. Jeg var fyldt af det, da jeg tog derfra og motiveret i forhold til at begynde at arbejde med det. Dit oplæg burde være obligatorisk for alle, der befinder sig i forandringer.“

FORANDRINGSPARATHED ER EN KOMPETENCE

Ullas beskrivelse siger noget centralt om mange ansattes udfordring ved at befinde sig i konstante forandringer. De vil gerne – men de mangler indsigten i hvordan. Som jeg også skriver i min seneste bog Hjernesmart Ledelse, hvor jeg bestemt ikke skuer ledere med hårene, e
r forandringsparathed en kompetence. Det er altså ikke noget, ledere kan forvente, at de ansatte bare er eller kan udvise. Hvis ledere undlader at investere i, at medarbejderne får opbygget denne kompetence, giver det sig selv, at deres forandringsprojekter strander.

Forandringsparathed forudsætter visse indsigter og bestemte strategier. Blandt andet kognitiv fleksibilitet, det vil sige evnen til at kunne skifte perspektiv, “indramme” en situation på nye måder og regulere sine følelser derved. Disse strategier kan læres. Ligesom vi lærer at læse selv og regne selv i en tidlig alder – og alle synes at forstå, at dette er en investering for livet – så er kognitiv fleksibilitet en livskompetence, vi med fordel hver især og sammen kan få “ind under huden” så tidligt som muligt. Men det er heldigvis aldrig for sent …

 

HVAD ANDRE SIGER OM FORANDRINGSOPLÆGGENE

Her kan du få en fornemmelse af, hvad andre kunder siger om forandringsoplæggene.

Der er virkelig meget at hente i at kunne gå til forandringer med oprejst pande og indre ro. Hvis I vil lære hjernens spilleregler at kende, så kontakt mig gerne på anette@anetteprehn.com eller 60706022.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.