Du kan ikke fjerne dit barns frygt!

af | Børn og unge

Overskriften her er vigtig. Den rummer nemlig en central hjernelogik: Adfærd, følelser og vaner er som stier i hjernen. De stier, vi har gået på mange gange, er blevet stadig tydeligere og mere oplagte at følge. De stier, vi kun bruger sjældent, gror til … ligesom det gælder for stier i forårsskoven.

Som forælder kan det synes helt oplagt at ønske at:

  • fjerne sit barns frygt,
  • slette sit barns nervøsitet,
  • hjælpe sit barn over eksamensangst, eller
  • støtte sit barn i at blive mindre vred.

Alle disse ønsker er velmente, men de er alligevel “hjerneklodsede”, fordi de går stik imod hjernens logik. Vi kan ikke slette, undertrykke, fjerne, viske væk eller komme over noget – i sig selv.

Hjernen ignorerer nemlig abstrakte ord og giver liv til en sætnings konkrete indhold. Her: frygt, nervøsitet, eksamensangst og vrede.

Hvad kan vi så gøre i stedet?

Vi kan lyse “lommelygten” på de stier, som barnet med fordel kan gå ad. Dermed kan vi styrke mere hensigtsmæssige alternativer. Og vi kan hjælpe barnet med at få øje på – og gå afsted på – disse alternative stier.

Dét, du fokuserer på, forstærker du. Og hvis du fokuserer på frygt eller utryghed, forstærker du den. Skal et barn “over” sin frygt, skal det (for eksempel) have styrket:

  • sin tryghed,
  • sin tillid til omverdenen, og
  • sin evne til at opregulere indre ro.

Det her er eksempler på de “hen-imod stier”, du som forælder stille og roligt – og i passende doser – kan hjælpe dit barn med at lyse op:

TRYGHEDS-STIEN: Mind barnet om, hvad det kan være trygt ved. Sig højt, kærligt og med lederskab: “Du kan være helt tryg, jeg er hos dig!” eller “Det er helt normalt at være lidt utryg i starten. Men stille og roligt vil du finde ud af, at det er en o.k. tryg situation for dig” (her suppleres en “væk-fra sætning” med en “hen-imod sætning”). Du kan også hjælpe ved at sætte ord på det, når dit barn er i zoner af sit liv, hvor det tydeligvis er trygt: “Hvor er det dejligt at se dig så glad og tryg!” Lys på denne måde kærlig opmærksomhed på dit barn, når det udviser tryghed – og byg dermed stille og roligt barnets bevidsthed op om, at det rent faktisk udviser tryghed i mange situationer, og at det har grund til at være trygt.

TILLIDS-STIEN: Opdag hverdagens eksempler på, at barnet udviser tillid – og sæt ord på: vis dit barn, at du har bemærket situationerne. Bekræft det i, at tillid er en rar følelse, og at det forbinder én med omgivelserne. “Det kan du have tillid til. Du kan regne med mig!” Eller “Det er dejligt at vise tillid til andre og møde dem med et lille smil, så bliver man selv så glad indeni.” Vær en voksen dit barn kan have tillid til, og en voksen, der forbinder dit barn til andre mennesker, som er tillidsvækkende.

INDRE RO-STIEN: Træn din egen følelsesmæssige regulering og indre ro – og vær et stærkt forbillede for barnet (det meste af tiden altså; vi er jo mennesker, og vores hjernes amygdala kan også både ryge i gult, rødt eller sort felt): Vis – eller få en anden til at vise barnet – hvilke fysiske øvelser, der kan smitte med indre ro, så barnet lærer at fremkalde indre ro (og få glæde af denne kompetence) i hverdagens mangeartede situationer. Hjælp barnet med at gøre amygdala til en ven – og brug for eksempel amygdala-flasken eller amygdala-uret til at understøtte dette.

Hver gang du opdager, at dit mål, din gode intention eller dit ønske om vaneændring eller forandring bliver formuleret i væk-fra sprog (dvs. med fremhævelse af det, du faktisk ønsker at mindske), så vid at du – hvis du bliver i dét sprog – netop lyser væk-fra forbindelserne op i barnets hjerne. Dermed styrker du de frygtsomme, vrede og nervøse forbindelser, som du reelt ønsker at svække.

Når du opdager, at du taler i væk-fra sprog, så kan du bruge din opdagelse som en rumlerille (ligesom på motorvejen): Som en venlig påmindelse, der hjælper dig til tilbage “på sporet” igen.

Tag dit barn – eller dine børn – i hånden, som moren gør på billedet her. Og hjælp dem med at gå på de stier, som vil styrke dem i hverdagens udfordrende situationer (fremfor at gå på de stier, som vil gøre hverdagen sværere for det/dem at overkomme).

Du kan læse mere om, hvordan du bruger lommelygten i hjernen, tramper nyttige stier og vender væk-fra sprog til hen-imod sprog i mine to bøger Hjernesmarte Børn (www.bit.ly/1STWPBO) og Hjernesmart Pædagogik (www.bit.ly/1QnG0xL). Del meget gerne dine erfaringer og idéer med mig derefter – til inspiration for mig men måske også for andre?

Mange hilsner
Anette

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.

 

Styrk dit barns livsmestring – bliv i stand til at spotte de afledte effekter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt et uddrag af bogen Afledte effekter - helt gratis.

Samtykke

You have Successfully Subscribed!