Kender du til, at du liiige skal folde tøj, rydde op eller gå en tur, inden du kommer i gang med en vigtig opgave? Mange tænker på dette som “overspringshandlinger” og tænker på dem som “kontraproduktive, unødvendige og forsinkende”. Opfattelsen er, at vi udskyder vigtige, højtprioriterede opgaver for i stedet at gøre ting, der er mindre relevante. Men hvad nu, hvis hjernen har brug for – og kan have nytte af – dette lille mentale afbræk?

Mit bidrag til Go’ Morgen Danmark handlede her til morgen om de aktiviteter, som mange kalder “overspringshandlinger”. Jeg betragter dem snarere som en kickstarter af aha-oplevelser. Det har de nemlig potentiale til at være, hvis man forstår sig på forskellen mellem det langsomme og det hurtige system i hjernen, sender sin indre dommer på ferie, lægger arbejde til hævning i hjernen og har “tillid til tomheden”.

Se en bid af interviewet her (tilgængelig for alle).

Se hele interviewet her (på TV2 Play).

I min seneste bog, Hjernesmart Ledelse, bruger jeg et helt kapitel på at beskrive, hvordan du kan få værdi af dine “overspringshandlinger”. Bogen finder du her.

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker.