En læser gjorde mig opmærksom på denne nyhedsartikel, der på skræmmende og tragisk vis illustrerer pointen om at bruge hen-imod sprog i videst muligt omfang (og i særdeleshed når vi er i gang med at instruere, undervise eller vejlede).

En 17-årig hollandsk bungeejumper, Vera Moel, sprang ud fra en bro i Spanien, selvom linen endnu kun var fastgjort til hende. Artiklen beskriver, hvordan hun hørte instruktørens gebrokne engelsk som “Now jump”, mens han i virkeligheden sagde “No jump” og intenderede at sige “Don’t jump”.

Nyhedsartiklerne i både ind- og udland retter søgelyset mod instruktørens “poor English”. Men gebrokkent sprog eller ej, hvis instruktøren havde holdt sig til hen-imod sprog, ville situationen kunne være undgået.

Hvad kunne han i stedet have råbt? For eksempel:

  • Stand still!
  • Stop!
  • Wait!

Dermed ville han have lyst de relevante stier i Veras hjerne op (ligesom det nok også havde hjulpet at fæstne linen til broen, førend den blev fæstnet på bungeejumperen). Nu står instruktøren og hans firma i stedet til at blive retsforfulgt blandt andet på grund af denne vildledende ordre.

Jeg har skrevet mangt og meget om væk-fra sprog og hen-imod sprog, blandt andet i Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Samt på bloggen her.

Som nævnt flere steder er væk-fra sprog stærkt indlejret i samfundet, kulturen og menneskers samspil: Vi sætter tit og ofte ord på (og styrker dermed) dét, vi reelt ønsker mindre af. Som jeg også skriver om i smørblomst-eksemplet i Hjernesmart Pædagogik er væk-fra sprog nogle gange et vigtigt element i en grænsesætning eller en værdimæssig præcisering. Men særligt når det handler om de tre arenaer:

  • følelsesmæssig regulering
  • adfærdsændring og
  • vaneændring

er det afgørende, at vi primært bruger vores kræfter på at kende, omtale, udforske, forfølge og styrke de “stier”, vi ønsker at gøre bredere og tydeligere.

Vera Moels bungeejump er en tragisk påmindelse om at arbejde hen-imod sprog “ind under huden”.

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker. Fra september 2017 og et halvt år frem er hun konstant bogaktuel: Hver måned udkommer en ny minibog på 24 sider, skrevet så man kan forstå og have glæde af den fra 10 år og opefter. Den første hedder Stierne i hjernen og anbefales blandt andre varmt af hjerneforsker Troels W. Kjær. Bogen handler om praktisk plasticitet, fremtidståge og hvordan vi styrker relevante stier i hverdagen.