Amygdala-sangen opsummerer, hvad ethvert femårigt barn bør vide om hjernens alarmklokke. Og hvem ved, måske rummer den også ny viden for dig?

Melodi: Skorstensfejeren gik en tur (ukendt komponist)

Tekst: Anette Prehn

Jeg er din amygdala.
En raket, der fyres af, fyres af.
En raket, der fyres af!
(bevægelse: deltagerne starter på gulvet og fyrer af, mod loftet)

Så si’r hjernen: ”ding, ding, ding!”
Kroppen følger med: ”ding, ding!”, med ”ding, ding”.
Kroppen følger med: ”ding, ding!”
(bevægelse: alle ”ringer” højt oppe i luften med armen, ved ordet ”ding”) 

Jeg kan gør’ dig rigtig vred.
Hjertet hamrer hårdt af sted, hårdt af sted.
Hjertet hamrer hårdt af sted!
(bevægelse: alle hopper, som var de hjerter, der hamrer hårdt af sted)

Jeg kan også gør’ dig bange.
Vejret trækkes mange gange, mange gange.
Vejret trækkes mange gange!
(bevægelse: alle hyperventilerer i 2-3 sekunder)

Jeg bli’r rolig snart igen.
Når du gør mig til din ven, til din ven.
Når du gør mig til din ven!
(bevægelse: alle giver high-five til hinanden) 

Gør først lungerne helt små.
Træk så vejret til din tå. Til din tå.
Træk så vejret til din tå!
(bevægelse: alle puster ud og trækker så vejret dybt ned i lungerne/”tåen”)

Kom du dér, amygdala?
Hej, min ven, goddag, goddag, goddag, goddag!
Hej, min ven, goddag, goddag!
(bevægelse: alle giver hinanden hånden og nikker venligt)