Amygdala kan reguleres!

af | Vaneændring

Danske forskere har fundet ud af, at voldelige menneskers hjerner adskiller sig fra de ikke-voldelige hjerner. Undersøgelsen viser, at hjernens alarmklokke og mønstergenkender, amygdala, er særligt aktiv hos mennesker, der bliver meget og hurtigt aggressive. Og at forbindelsen mellem amygdala og pandelapperne (der ellers kan hjælpe med at dæmpe vreden) er svækket.

Hvis du har læst en eller flere af mine bøger i HJERNESMART-serien, er der sikkert en klokke eller to, der ringer, når du læser ovenstående. Den gode nyhed er, at det er muligt at blive “dus” med sin amygdala. Amygdala har seks centrale roller og kan reguleres ad syv centrale veje.

Amygdalas seks centrale roller er:

  • En sporhund (der sporer det relevante)
  • En vagthund (der advarer om det farlige)
  • En mønstergenkender (der gemmer følelsesmæssige erindringer ved lav opløsning, dvs. uskarpt)
  • En trafikfordeler (der fordeler energien i hjernen)
  • En pirat (der kan kapre hjernens øvrige funktioner)
  • En ven (der hjælper dig med at tackle situationer)

Der er meget at sige om amygdala i hver af disse roller, men det fører for vidt at gå i dybden med dem her. HJERNESMART-serien er gode steder at starte. Og jeg er i øvrigt på vej med en pixi-bog om amygdala på 20 sider. Den udkommer i august 2017.

Her kommer en ultrakort opsummering af nogle af de mest virksomme strategier til at berolige amygdala:

  • At kalde amygdala ved navn (3. person ental)
  • En dyb, rolig vejrtrækning og en rolig indre stemme
  • At minde dig selv om (tidligere) vellykkede følelsesreguleringer
  • At bruge dine pandelapper til at vurdere, om du er enig i amygdalas/vagthundens advarsel om ”fare” på baggrund af dens mønstergenkendelse
  • At reframe, dvs. at omfortolke situation ved at se den igennem en række andre ”briller” end dem, du ellers har på lige nu
  • At få erfaringer med den (ellers) amygdala-triggende situation, mens amygdala er i ro (”neurons that fire apart, wire apart”)
  • VIMSK: Vand/mad, ilt, motion, søvn og kram (disse fem er tænkt som en slags tjekliste: hvis du er “i underskud” er amygdala mere følsom)

Hvis du ikke har læst mine bøger, vil ovenstående muligvis være “sort snak”. Men har du, vil du formentlig kunne bruge dette som nyttig inspiration til, hvilke stier der med fordel kan “trampes op” for at gøre amygdala til en ven.

HJERNEN STYRKER DET, DEN ØVER SIG PÅ – OGSÅ AGGRESSION

Kort sagt kan man sige, at amygdala kan kapre hjernen, og det er præcis det, den gør i de eksempler, som DR omtaler (se nedenfor). Hjernen er plastisk, formbar: Dét, vi øver os på bliver vi bedre til – også med hensyn til følelsesmæssige reaktioner. De stier, vi bruger ofte, bliver med andre ord styrket ligesom skovstier i hjernen, vi går på ofte.

Udfordringen er bare, at når amygdala har kapret resten af hjernen, så gør vi meget mere end at “trampe” stier op i hjernen. Så er vi sekund for sekund i gang med at asfaltere stier i hjernen. For eksempel vredesstier i hjernen. Det er derfor det er så vigtigt at styrke ANDRE relevante i stier i hjernen i “fredstid” – så vi har dem at trække på i “krigstid”. I “krigstid”, det vil sige, når man for eksempel er ramt af voldsom aggression, så trækker vi ene og alene på de vaner, vi allerede HAR trampet op. Læringsvinduet er lukket i de sekunder, minutter eller timer. Og så er det, at vi – som Jacob i eksemplet nedenfor – vender tilbage til VREDE igen og igen og igen, fordi det er de følelser og den afledte adfærd, han har asfalteret adskillige gange.

Freuds idé, om at vi kommer af med vrede ved at udtrykke den, trænger i øvrigt til en gang pensionering. Når vi “ventilerer” og tror, at vi ved at udleve vreden, får mindre af den, tager vi fejl. Hver gang vi øver os på at udvise vrede, bliver vi bedre til at udleve den. Hver amygdala-kapring er en generalprøve på den næste.

AMYGDALA-TRIGGERE, DER KAN FÅ DIG TIL AT SE RØDT

I mine bøger, og særligt i Hjernesmarte Børn, bliver du klogere på, hvilke hverdagssituationer der let kan få amygdala op i det røde felt. Her er syv af de mest almindelige:

1. Statustrusler og statusubalancer
2. Diktater og råd
3. For store opgaver
4. Fremtidståge og usikkerhed
5. Undergravende mikrobeskeder
6. Uretfærdighed og social eksklusion
7. Når noget minder om noget farligt

Dertil kan nævnes en ottende, som er på spil i tide og i utide, og som – på tværs af bøgerne – gives megen opmærksomhed:

8. Drænende fortolkninger

VIL DU VIDE MERE?

Du kan læse om DR’s omtale af den danske undersøgelse her. Og eksempler på de voldelige menneskers amygdala-kapringer her.

Du kan finde mine HJERNESMART-bøger i enhver velassorteret boghandel eller på nettet. Særligt Hjernesmart Ledelse og Hjernesmarte Børn kunne være relevante for den nye læser. Førstnævnte fordi den hjælper til at gøre hjernen til en medspiller i (bl.a.) selvledelse – og har et kapitel, der decideret hedder “Tag følelser med et gran salt”. Sidstnævnte fordi den er rigtig manges favorit til at “komme ind” i den hjernesmarte verden: den er let og meget jordnært skrevet og kan læses på en dag eller to.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.