Danske forskere har fundet ud af, at voldelige menneskers hjerner adskiller sig fra de ikke-voldelige hjerner. Undersøgelsen viser, at hjernens alarmklokke og mønstergenkender, amygdala, er særligt aktiv hos mennesker, der bliver meget og hurtigt aggressive. Og at forbindelsen mellem amygdala og pandelapperne (der ellers kan hjælpe med at dæmpe vreden) er svækket.

Hvis du har læst en eller flere af mine bøger i HJERNESMART-serien, er der sikkert en klokke eller to, der ringer, når du læser ovenstående. Den gode nyhed er, at det er muligt at blive “dus” med sin amygdala. Amygdala har seks centrale roller og kan reguleres ad syv centrale veje.

Amygdalas seks centrale roller er:

  • En sporhund (der sporer det relevante)
  • En vagthund (der advarer om det farlige)
  • En mønstergenkender (der gemmer følelsesmæssige erindringer ved lav opløsning, dvs. uskarpt)
  • En trafikfordeler (der fordeler energien i hjernen)
  • En pirat (der kan kapre hjernens øvrige funktioner)
  • En ven (der hjælper dig med at tackle situationer)

Der er meget at sige om amygdala i hver af disse roller, men det fører for vidt at gå i dybden med dem her. HJERNESMART-serien er gode steder at starte. Og jeg er i øvrigt på vej med en pixi-bog om amygdala på 20 sider. Den udkommer i august 2017.

Her kommer en ultrakort opsummering af nogle af de mest virksomme strategier til at berolige amygdala:

  • At kalde amygdala ved navn (3. person ental)
  • En dyb, rolig vejrtrækning og en rolig indre stemme
  • At minde dig selv om (tidligere) vellykkede følelsesreguleringer
  • At bruge dine pandelapper til at vurdere, om du er enig i amygdalas/vagthundens advarsel om ”fare” på baggrund af dens mønstergenkendelse
  • At reframe, dvs. at omfortolke situation ved at se den igennem en række andre ”briller” end dem, du ellers har på lige nu
  • At få erfaringer med den (ellers) amygdala-triggende situation, mens amygdala er i ro (”neurons that fire apart, wire apart”)
  • VIMSK: Vand/mad, ilt, motion, søvn og kram (disse fem er tænkt som en slags tjekliste: hvis du er “i underskud” er amygdala mere følsom)

Hvis du ikke har læst mine bøger, vil ovenstående muligvis være “sort snak”. Men har du, vil du formentlig kunne bruge dette som nyttig inspiration til, hvilke stier der med fordel kan “trampes op” for at gøre amygdala til en ven.

HJERNEN STYRKER DET, DEN ØVER SIG PÅ – OGSÅ AGGRESSION

Kort sagt kan man sige, at amygdala kan kapre hjernen, og det er præcis det, den gør i de eksempler, som DR omtaler (se nedenfor). Hjernen er plastisk, formbar: Dét, vi øver os på bliver vi bedre til – også med hensyn til følelsesmæssige reaktioner. De stier, vi bruger ofte, bliver med andre ord styrket ligesom skovstier i hjernen, vi går på ofte.

Udfordringen er bare, at når amygdala har kapret resten af hjernen, så gør vi meget mere end at “trampe” stier op i hjernen. Så er vi sekund for sekund i gang med at asfaltere stier i hjernen. For eksempel vredesstier i hjernen. Det er derfor det er så vigtigt at styrke ANDRE relevante i stier i hjernen i “fredstid” – så vi har dem at trække på i “krigstid”. I “krigstid”, det vil sige, når man for eksempel er ramt af voldsom aggression, så trækker vi ene og alene på de vaner, vi allerede HAR trampet op. Læringsvinduet er lukket i de sekunder, minutter eller timer. Og så er det, at vi – som Jacob i eksemplet nedenfor – vender tilbage til VREDE igen og igen og igen, fordi det er de følelser og den afledte adfærd, han har asfalteret adskillige gange.

Freuds idé, om at vi kommer af med vrede ved at udtrykke den, trænger i øvrigt til en gang pensionering. Når vi “ventilerer” og tror, at vi ved at udleve vreden, får mindre af den, tager vi fejl. Hver gang vi øver os på at udvise vrede, bliver vi bedre til at udleve den. Hver amygdala-kapring er en generalprøve på den næste.

AMYGDALA-TRIGGERE, DER KAN FÅ DIG TIL AT SE RØDT

I mine bøger, og særligt i Hjernesmarte Børn, bliver du klogere på, hvilke hverdagssituationer der let kan få amygdala op i det røde felt. Her er syv af de mest almindelige:

1. Statustrusler og statusubalancer
2. Diktater og råd
3. For store opgaver
4. Fremtidståge og usikkerhed
5. Undergravende mikrobeskeder
6. Uretfærdighed og social eksklusion
7. Når noget minder om noget farligt

Dertil kan nævnes en ottende, som er på spil i tide og i utide, og som – på tværs af bøgerne – gives megen opmærksomhed:

8. Drænende fortolkninger

VIL DU VIDE MERE? 

Du kan læse om DR’s omtale af den danske undersøgelse her. Og eksempler på de voldelige menneskers amygdala-kapringer her.

Du kan finde mine HJERNESMART-bøger i enhver velassorteret boghandel eller på nettet. Særligt Hjernesmart Ledelse og Hjernesmarte Børn kunne være relevante for den nye læser. Førstnævnte fordi den hjælper til at gøre hjernen til en medspiller i (bl.a.) selvledelse – og har et kapitel, der decideret hedder “Tag følelser med et gran salt”. Sidstnævnte fordi den er rigtig manges favorit til at “komme ind” i den hjernesmarte verden: den er let og meget jordnært skrevet og kan læses på en dag eller to.

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker.